Skjuler Egypten fejl på nedstyrtet fly?

Frankrig mistænker Egypten for at manipulere opklaringen af et flystyrt i maj. Senest er der dukket spor af sprængstoffer op. Men er de plantet, spørger de nu i Paris?

Artiklens øverste billede
Kopiske kristne beder for de 66 ofre, som var ombord på EgyptAir-flyet, der styrtede ned den 19. maj. Foto: Amr Nabil/AP

Var det en terrorhandling, som fik EgyptAir-flyet til at styrte ned over Middelhavet nord for Egypten den 19. maj?

Eller var det en teknisk eller menneskelig fejl, der kostede alle 66 mennesker om bord livet?

Spørgsmålet er nu ved at udvikle sig til en større kurre på tråden mellem Egypten og Frankrig.

Ifølge den franske avis Le Figaro forsøger de egyptiske myndigheder nemlig at få det til at se ud, som om der var tale om terror.

I så fald vil ansvaret være fransk, fordi flyet var lettet fra Paris kort før styrtet.

En teknisk eller menneskelig fejl falder til gengæld tilbage på egypterne. Begge dele kan få turisterne til at holde sig væk.

Det står i forvejen sløjt til med turismen i det mellemøstlige land. Og en af Le Figaros kilder forklarer, at egypterne derfor sætter landets turisme højere end opklaringen:

»Eftersom flyet lettede fra lufthavnen i Paris, kan det, mener de, kun dreje sig om en bombe, som er blevet anbragt på fransk jord og ikke manglende vedligeholdelse. Selv om de aldrig vil kunne bevise det, er det nok at så tvivl.«

Spor af sprængstof

Det kan man gøre ved at plante rester af sprængstof på vragresterne. Og da franske efterforskere for to uger siden rejste til Egypten, konstaterede de faktisk rester af sprængstoffet TNT på nogle af vragresterne.

Men de fik ikke lov at kigge nærmere efter.

»Det er for at sige til Frankrig, at ”kan I ikke se, der er noget?« lyder det fra en kilde tæt på efterforskningen ifølge Le Figaro.

Under alle omstændigheder modsiger sprængstoffet de første elementer af undersøgelsen. De peger på, at der op til styrtet var kommet røg ind i cockpittet, og at der sandsynligvis har været ild i rummet neden under cockpittet samt i flyets forreste toiletter.

Det kunne tyde på, at personalet mistede kontrollen med flyet, fordi det var i færd med at slukke en brand.

Men det er svært for franskmændene at komme til bunds i sagen. Egypterne har nemlig fra begyndelsen været modvillige til at dele informationer fra styrtet.

For godt en måned siden gik sagen for alvor i hårdknude, fordi de egyptiske myndigheder ikke som planlagt kom med den foreløbige rapport.

Plantede spor

I stedet har Cairo foreslået, at de to landes efterforskere sammen skriver en rapport, hvor de bekræfter, at der er TNT på vragresterne. Det har Frankrig afslået.

Ifølge Le Figaro behøver sprængstoffet nemlig slet ikke stamme fra flyet.

De kan også komme fra nogle plastiksække, der blev brugt til at fiske vragresterne op af havet med. Sækkene var nemlig egyptiske – og de franske efterforskere aner ikke, hvor de kom fra.

Samtidig, bliver det påpeget fra fransk side, er der ingen, som har taget ansvaret for et evt. attentat. Og alle de personer – ca. 200 – som var i forbindelse med flyet før afgang i Paris, er blevet tjekket og frifundet.

Nu truer affæren forholdet mellem Frankrig og Egypten. De to landes præsidenter har allerede drøftet sagen i forbindelse med et G20-topmøde. Her skal Francois Hollande have sagt til sin kollega, at styrtet skal undersøges til bunds.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.