I ”Junglen”er de ikke bange for en mur
De har forsøgt at jævne den med jorden. Rejst hegn og indsat sikkerhedspatruljer. Alligevel sidder der i øjeblikket historisk mange mennesker i den berygtede ”Jungle”, flygtninge- og indvandrerlejren i Calais. Nu vil briterne rejse en fire meter høj mur. Men selv fra regeringens egne rækker lyder der kritik.
CALAIS/LONDON — Lugten fra seks kemiske toiletter hænger i luften ved indgangen til lejren.
Til venstre for dem fører en grusvej igennem en labyrint af telte, der strækker sig, så langt øjet rækker.
Indimellem kommer en mand eller ung fyr trampende forbi på cykler, der må have set bedre dage, og hvirvler sand og støv op i luften.
De fleste af dem har cowboybukser…