Sort boks tyder på røg om bord på EgyptAir-fly før styrt

Efterforskere har fundet sod og varmeskader på vragdele fra EgyptAir-flyet, der styrtede ned i maj.

Artiklens øverste billede

Analyser fra en af de sorte bokse fra det EgyptAir-fly, der styrtede ned i Middelhavet 19. maj med 66 mennesker om bord, synes at bekræfte tidligere meldinger om, at der inden styrtet var røg om bord.

Det oplyser egyptiske efterforskere ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Foreløbige oplysninger viser, at hele flyvningen er optaget på FDR (Flight Data Recorder, red.), fra flyet lettede i Charles de Gaulle-lufthavnen, indtil optagelsen stopper i en højde af 37.000 fod, hvor ulykken fandt sted, oplyser Egyptens havarikommission i en erklæring.

Samtidig stemmer de registrerede data overens med tidligere meldinger om, at der kom røg fra flyets toilet og et elektronikrum, oplyser havarikommissionen. Der er også blevet udsendt en række advarsler, der indikerer, at røgen om bord var blevet opdaget.

Vragdele fra flyets næseparti viser desuden tegn på høje temperaturer, da der er fundet sod og varmeskader på delene, siger havarikommissionen.

Begge flyets sorte bokse blev bjærget efter styrtet, men teknikken var beskadiget.

Det er foreløbig lykkedes den franske havarikommission at reparere den af de sorte bokse, der indeholder tekniske oplysninger om flyvningen. Herefter er oplysningerne blevet sendt tilbage til de egyptiske efterforskere.

Reparationen af den anden sorte boks - den såkaldte Cockpit Voice Recorder med lydoptagelser fra flyets cockpit - blev indledt i Frankrig tirsdag.

Håbet er, at optagelserne i de to sorte bokse kan give indblik i, hvorfor flyet styrtede ned.

EgyptAir MS804 - en Airbus A320 - forsvandt på sin rute fra Paris til Kairo mellem de græske øer og den egyptiske kyst tidligt torsdag morgen 19. maj.

Besætningen sendte ingen nødsignaler, og ingen af de ombordværende er blevet bjærget.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.