Ny rapport: Flygtninge kan tjene sig selv hjem to gange på de næste fem år

Flygtninge, der ankom til Europa i fjor, kan på de næste fem år nå at tilbagebetale alle udgifter, der i første omgang er blevet brugt på at tage imod dem - to gange. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport udgivet af tænketanken Open Political Economy Network (OPEN).

Det skriver The Guardian.

Flygtningene vil nemlig på de fem år skabe nye job, øge efterspørgslen på serviceydelser og udfylde de huller, der eksisterer på det europæiske arbejdsmarked, lyder det i rapporten, der er udarbejdet af Philippe Legrain, tidligere økonomisk rådgiver for EU-kommissionens præsident.

Philippe Legrain håber, at rapporten kan være med til at aflive myten om, at flygtninge vil skabe økonomiske problemer i Vesten.

»Den største misforståelse er, at flygtninge er en byrde - og det er en misforståelse, der bliver delt selv af dem, der politisk går ind for at lukke dem ind i landet. De tror, at flygtninge er dyre at have, men at lukke dem ind alligevel er det rigtige at gøre,« siger han til Guardian.

»Men det er forkert. Selvom den primære motivation for at lukke flygtninge ind selvfølgelig bør være, at de flygter fra døden, er det også vigtigt at vide, at de kan bidrage til økonomien, så snart de er her.«

I rapporten står der således, at »hvis man investerer én euro på at byde flygtninge velkomne, kan det give et afkast på næsten to euro i økonomiske fordele inden for de næste fem år.«

Ifølge Philippe Legrains beregninger vil Europas samlede offentlige gæld fra 2015 til 2020 stige med knapt 520 mia. kr. på grund af det høje indtag af flygtninge. Men på samme tid vil flygtninge og migranter skabe en vækst på omtrent 966 mia. kr. i det samlede europæiske BNP, lyder det i rapporten.

Men beregningerne kan ikke nødvendigvis overføres direkte på danske økonomi, mener Niels Rønholt, seniorøkonom i Jyske Bank. For det første er det svært at måle noget som helst ud fra BNP, da tallet formentligt vil stige så snart, der kommer flere mennesker til landet, vurderer han. Og for det andet bruger Danmark flere penge på f.eks. arbejdsløse flygtninge end andre europæiske lande gør, siger han.

»Man mangler blik for, om det er holdbart, at den offentlige gæld stiger så meget, som den gør. Og det er her, at Danmark har en ekstra udfordring, for vi ville komme til at bruge relativt mange penge på dem, der står uden for arbejdsmarkedet,« siger han.

Derfor understreger Niels Rønholt også, at det springende punkt for Legrains beregninger - set i en dansk kontekst - må være hvor mange flygtninge, der kommer i arbejde og betaler skat.

»Det afhænger helt og aldeles af deltagelsesgraden på arbejdsmarkedet. Og Danmark er hverken specielt dårlig eller specielt god sammenlignet med andre lande i forhold til at få en høj deltagelsesgrad,« siger Niels Rønholt.

Philippe Legrain er for så vidt enig i, at hans beregninger afhænger af, hvor mange flygtninge der kommer i arbejde. Han advarer derfor i rapporten også om, at de positive effekter kan stagnere, hvis ikke der i Europa bliver gjort mere for at få flygtninge i arbejde - f.eks. foreslår han at placere flygtninge i områder, hvor der er flere job og at lade asylansøgere arbejde.

Han mener dog ikke, at flygtningeudgifterne nødvendigvis bliver sværere at opveje i Danmark end i resten af Europa. Ifølge ham er det danske arbejdsmarked nemlig lettere at navigere rundt i end mange andre steder i Europa.

»Flygtninge bidrager til økonomien så snart, de kommer i arbejde - og eftersom Danmark har et meget fleksibelt arbejdsmarked, er det meget nemmere at blive sluset ind der, end det er i andre EU-lande,« siger han til Jyllands-Posten.

Han henviser blandt andet til et dansk-amerikansk studie, der påviser, at de lavtuddannede flygtninge, der kom til Danmark mellem 1991 og 2008, ikke alene selv fik, men også var med til at skabe flere job.

Mette Foged, der er ph.d. ved Københavns Universitet og forfatteren bag den rapport, som Philippe Legrain henviser til, mener dog imidlertid ikke, at man kan forudsige noget om, hvilke forudsætninger flygtningegrupperne i dag har for at komme ind på arbejdsmarkedet i Danmark.

»Det er klart, at flygtninge i arbejde bidrager til produktionen i samfundet og tjener sig selv hjem relativt hurtigt. Samfundet har jo sparet de dyre år som barn og ung for en typisk flygtning. Men der er store forskelle i arbejdsmarkedsdeltagelsen på tværs af de flygtningegrupper, vi har modtaget i 1990erne og 00erne - og om syrerne ligner den ene eller anden gruppe, og om integrationsindsatserne er blevet bedre, det er svært at sige,« skriver hun i en mail til Jyllands-Posten.

Hun hæfter sig dog ved, at det stigende aldersgennemsnit i Europa har fået flere økonomer til at konkludere, at indvandrere »nok skal finde plads på arbejdsmarkedet og hjælpe værtslandene til fortsat vækst,« skriver hun.