Nabokrise mellem Polen og Tyskland
Ny regering i Warszawa har problemer med Berlin - som holder sig tilbage.
BRUXELLES/BERLIN — Da Jaroslaw Kaczynski trådte tilbage som Polens premierminister 2007 gik der et lettelsens suk gennem den tyske regering, har et daværende medlem siden fortalt. Kaczynski havde ikke lagt skjul på, at han hadede alt, hvad der var tysk, og undertiden fik man indtryk af, at han mente, at Berlin fortsat var Det tredje Riges hovedstad.
Nu er Kaczynski tilbage - ikke som regeringschef, men den grå eminence bag den nye premierminister Beata Szydlo og formand for det nationalkonservative PiS. Ikke meget ser ud til at have ændret sig, ud over, at den nu 66-årige presser endnu mere på for at gøre afstanden mellem Warszawa og Berlin større. I samme ombæring synes han at ville fjerne sig fra vestlige EU-lande og i stedet søge råd hos Ungarns regeringschef Viktor Orban.
Tysk »aggression«
Det forværrede forhold mellem Polen og Tyskland ses ikke mindst i ytringer fra Kaczynski og flere ministre. Kaczynski har sagt, at han ikke modtager ordrer fra nogen, »og slet ikke af tyske munde«. Forsvarsminister Antoni Macierewicz taler om en tysk »aggression« mod Polen, der, siger han, er »foruroligende og forargelig«.
Der er, siger en diplomatisk kilde i Bruxelles, »en stærk anti-tysk stemning i den nye regering.
Efter at EU-Kommissionen har indledt en undersøgelse af Polen for at afgøre, om den nye regering udgør en trussel mod retssamfundet - bl.a. omkring statslige medier og forfatningsdomstolen - var Szydlo tirsdag i Strasbourg. Her stillede hun op i EU-Parlamentet for at svare på spørgsmål om demokratiets tilstand. Szydlo sagde, at den nye regering hverken har forbrudt sig mod forfatningen eller pressefriheden.
»Undertiden hører vi i Polen røster. Røster, der gør ondt. Røster, der er uretfærdige over for Polen og den polske regering. Det er muligt, at de udtaler sig som følge af manglende oplysninger eller ond vilje. Men jeg håber, at det er et mindretal, for Europa bør opbygge vore samfund på grundlag af respekt for mangfoldigheden og fællesskabet i EU,« erklærede hun.
Følsomt naboskab
Det måske mest bemærkelsesværdige var, at ingen tyske parlamentarikere fra forbundskansler Angela Merkels borgerlige partigruppe tog ordet. Det kan hænge sammen med, at Tyskland - som sidste gang PiS var ved magten - søger at besvare polsk kritik med blidhed. Man henviser også til, at Polen har forfærdelige erfaringer med Hitlertyskland under Anden Verdenskrig. Næsten seks mio. polakker omkom.
»Der er måske ikke et mere følsomt og belastet naboskab som det, vi har med Polen,« sagde Tysklands udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier , da han tirsdag blev spurgt til forholdet under et møde med udenlandske korrespondenter i Berlin.
»Vi er forbundet af en fælles, tragisk historie. Det betyder ikke, at der ikke er ting, som foruroliger os, og vi har hver vor stil. Men når vi har meningsforskelle ville det være bedst, om vi talte sammen og ikke udstiller problemerne for alverdens mikrofoner. Ja, der har været valg i Polen, og der er forhold, som vi må forholde os til. Men mit råd er ikke at lægge alt offentligt frem.«
Dansk bekymring
Balladen mellem Warszawa og Berlin vækker også opsigt blandt andre EU-medlemmer.
»Det kan risikere at ødelægge stemningen mellem Polen og rigtigt mange EU-lande,« siger udenrigsminister Kristian Jensen (V).
»Det er en kurre på tråden, som vi alle er bekymret for. Det er ikke bare Polen og Tyskland. Det er hele vejen rundt om Polen og i hele EU, at der er en bekymring for, hvad der sker i øjeblikket,« siger den danske udenrigsminister.
Kristian Jensens tyske kollega lægger heller ikke skjul på, at meget står på spil.
»Jeg vil ikke tilbage til en tid, hvor historien og fortiden bruges til at drive politik med. Det vil jeg gerne forhindre,« sagde den ellers tilbageholdende Frank-Walter Steinmeier tirsdag. Han ventes til Warszawa torsdag.