Verdens mægtigste og rigeste familie føler sig »sårbar og usikker«
Saudi-Arabien. Faldende oliepriser, stigende iransk indflydelse i Mellemøsten og en fejlslagen krig i Yemen har sat den nye konge og hans magtfulde søn under pres både udefra og indefra.
BEIRUT — »Staten, det er mig.« Med disse berømte ord, der skal være faldet i en tale til parlamentet i Paris i 1655 satte Ludvig XIV Enevælden på formel. En styreform, som Solkongen – som han også kaldes efter sine bestræbelser på med paladsbyggeriet i Versailles at gøre sig selv til ikke bare Europas, men universets midtpunkt – betragtes som den ypperste…