Er Polen ved at blive et nyt Ungarn?

BRUXELLES/BERLIN — Da Polens national-konservative parti, PiS, for to måneder siden vandt en jordskredssejr, glædede liberale kommentatorer sig over, at den nye populistiske regering i det mindste ikke havde fået to tredjedele af sæderne i parlamentet.

Partiets ultranationalistiske leder, Jaroslaw Kaczynski, ville sammen med sine trofaste partifæller, premierminister Beate Szydlo og præsident Andrzej Duda, ikke kunne presse store ændringer igennem på samme måde som det tilsyneladende forbillede, Ungarns premierminister, Viktor Orban, lød analysen.

Men den nye polske regering har flashet med musklerne og gjort forudsigelsen til skamme.

På få uger har den trods protester fra EU-Kommissionen og advarsler fra eksperter om, at det underminerer demokratiske principper, hastet en række love igennem for at få mere kontrol over landets forfatningsdomstol og statslige medier. Meget lig det Viktor Orban gjorde for fem år siden, og som lige siden har givet Orban status som EU’s autoritære problembarn.

EU-Kommissionen har opsigtsvækkende allerede meddelt, at den vil kulegrave, om Polen med de nye skridt lever op til EU’s kerneværdier.

Det vil i første omgang ske på et møde den 13. januar og kan være første skridt mod mulige sanktioner.

Den såkaldte atombombe

EU-Kommissionen formaliserede forrige år – bl.a. efter dansk pres – en procedure, som tidligere har været brugt mod Ungarn og kan hives frem, når et land ikke lever op til demokratikriterierne under artikel 7. I værste fald kan det føre til brugen af den såkaldte atombombe, hvor et land får frataget sin stemmeret. Det er dog ikke formålet her, understregede kommissionsformand Jean-Claude Junckers talsmand.

»Dette er en orienterende debat, som formanden ønsker med kollegiet,« sagde Margaritis Shinas mandag.

Det var ikke sådan, at den tyske kommissær Günther Oettinger med ansvar for medieområdet udlagde det i weekenden i den tyske avis Frankfurter Allgemeine:

»Der er en god basis for at aktivere retsmekanismen og sætte Warszawa under observation,« sagde han.

Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, sendte i sidste uge også to breve til den polske regering med krav om en forklaring på lovændringerne, som den har ignoreret. Polens udenrigsminister, Witold Waszczykowski, har hævdet, at der ikke har været nogen officiel kommunikation med kommissionen.

Den nye medielov, som blev hastet igennem i sidste uge, er ifølge eksperter et skridt mod direkte kontrol af statsejede medier. Det betyder, at topchefer på tv- og radiostationer bliver fyret med øjeblikkelig virkning, hvorefter parlamentet, hvor regeringen har flertal, kan indsætte sine egne folk.

Inden da tog regeringen også mere eller mindre kontrol over forfatningsdomstolen. Den har ikke mandater nok til at lave forfatningsændringer. I stedet har den derfor ændret på domstolens procedurer. Dels skal den 15 mand store domstol have støtte fra to tredjedele for at kunne blokere lovgivning. Dels er minimumstallet for, hvor mange dommere der skal være til stede på hver sag, blevet sat op til 13. Og dels har den udpeget flere af sine egne politisk udpegede loyalister til domstolen, forklarer Piotr Buras, direktør for tænketanken European Council on Foreign Relations i Warszawa.

Ifølge ham er Polen godt på vej til at kopiere udviklingen i Ungarn, selv om PiS langt fra har det samme stærke mandat.

Svagere mandat

Orban fik i 2010 opbakning fra 52 pct. af stemmerne ved et valg, hvor 65 pct. af ungarerne stemte. PiS fik kun 37 pct. af stemmerne, og der var kun 52 pct. af polakkerne, der stemte. Samtidig er højrefløjen langt stærkere i Ungarn. F.eks. fik det fascistiske parti Jobbik en femtedel af stemmerne. Polen har ikke noget parti, der tilnærmelsesvis ligner.

»At PiS vandt i oktober, giver ikke regeringen mandat til at lave så dramatiske ændringer. Men vi er der formentlig allerede,« siger Buras i en henvisning til et løfte fra Kaczynski om »en dag at bringe Budapest til Warszawa«.

Polens regering mener, at den ikke har noget at undskylde, og i stedet for er udenrigsminister Waszczykowski gået i offensiven og har i et interview med den tyske avis Bild bedt om opbakning fra Berlin. Ifølge ham er regeringen i gang med at kurere nogle dybtliggende sygdomme i det polske samfund.

»Det ville være ønskeligt med en smule mere forståelse for vor politiske situation fra tyskerne,« sagde han.

»Har I kun brug for Polen som en stødpude mod Rusland? Som leverandør af billig arbejdskraft? Som underleverandør og forlænget arbejdsplads for store, tyske koncerner? Eller er vi polakker, trods alle økonomiske forskelle og hvad angår størrelse, en partner for Tyskland, i det mindste ved løsning af problemer i vor del af Europa,« spurgte Waszczykowski.

Han påpegede også, at den liberale regering, som trådte tilbage for nylig, havde en særlig politisk forestilling.

»Som om verden efter marxistisk forbillede automatisk kun skulle bevæge sig i én retning – hen imod en ny blanding af kulturer og racer, en verden af cyklister og vegetarer, som kun satser på vedvarende energi og kæmper mod enhver form for religion. Det har intet at gøre med traditionelle polske værdier.«

Kerneværdier under pres

Trods truslerne fra kommissionen vil Polen dog næppe blive udsat for sanktioner, vurderer Judy Dempsey fra tænketanken Carnegie Europe med hovedsæde i Bruxelles. For at gribe ind mod et land skal kommissionen have opbakning fra alle medlemslande – noget Ungarn næppe vil være villig til.

Det sætter EU’s kerneværdier defineret i de såkaldte Københavnerkriterier om demokrati og menneskerettigheder under pres.

»De er der stadig, men i øjeblikket er der ikke nogen, som har travlt med at forsvare dem,« siger hun.