Briterne var usikre på egyptisk flysikkerhed et år tilbage

Storbritannien fik sidste år sendt eksperter til Sharm el-Sheikh, fordi man var bekymret for sikkerheden.

Artiklens øverste billede
Chokerede pårørende efter flystyrtet i Egypten.

For mindst ti måneder siden begyndte alarmklokkerne at ringe i Storbritannien over sikkerheden i lufthavnen i den egyptiske by Sharm el-Sheikh.

Dermed var briterne bekymrede knap et år forud for lørdagens flystyrt over Sinai-halvøen, hvor 224 mennesker mistede livet, og hvor britiske efterretninger tyder på, at en bombe om bord på flyet var årsag til ulykken.

Det skriver den britiske avis The Guardian, der har fået oplysningen bekræftet af myndighederne.

En talskvinde for premierminister David Cameron oplyser, at et hold sikkerhedseksperter i slutningen af sidste år blev bedt om at se nærmere på sikkerheden i både Sharm el-Sheikhs lufthavn og ferieresorter i området.

Hun siger samtidig, at egypterne havde reageret på nogle af de britiske bekymringer, og at der havde været et ”godt samarbejde” uden at komme mere konkret ind på, hvilke bekymringer eller krav briterne havde.

Ifølge en ansat i den egyptiske lufthavn lød Storbritanniens klage dog på manglende sikkerhed.

- Hele systemet var problemet. Briterne klagede dengang over, at folk ikke blev tjekket grundigt nok. Vi skulle have gjort mere. Sikkerheden kunne være blevet bedre ved at opstille endnu en skanner udenfor og opdatere de andre, siger kilden til The Guardian.

Det er fortsat usikkert, hvorfor det russiske passagerfly styrtede ned efter godt 20 minutter i luften, men en række lande - særligt Storbritannien - har givet udtryk for, at noget tyder på, at det skyldes et bombeangreb udført af tilhængere af den militante gruppe Islamisk Stat.

Selvom flyets såkaldte sorte bokse er fundet, ventes efterforskningen af flystyrtet ifølge de egyptiske myndigheder at tage flere måneder.

I kølvandet på flystyrtet og bombe-spekulationerne vil Homeland Security, der er ansvarlig for den nationale sikkerhed i USA, kræve mere sikkerhed i internationale lufthavne, der har direkte flyforbindelser til amerikanske byer, skriver ABC News ifølge Reuters.

Yderligere vil der formentlig blive indført strammere regler for bagagetjek i større amerikanske lufthavne, rapporterer ABC News, der har oplysningerne fra embedsmænd og lufthavnskilder.

Homeland Security ønsker dog ikke at kommentere oplysningen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.