»Lidelsen binder tusinde gange stærkere sammen end lykken«
I 1938 lå et uberørt naturområde nær den tyske by Fürstenberg henslængt i skov og sø. I dette billedskønne landskab voksede Ravensbrück frem i 1939, en koncentrationslejr opført kun til kvinder. Fanger blev udsultet, gasset, og lejrens læger udførte medicinske forsøg og tvangssteriliseringer af piger ned til 10 år. 44 danske statsborgere blev deporteret til Ravensbrück, heriblandt fem børn. En af fangerne var husholdningsskoleforstanderinde Johanne Hansen fra Als. Hun er død i dag, men efterlod sig et vidnesbyrd om menneskeligt storsind i elendigheden.
Johanne Hansen vejede 35 kilo og havde tuberkulose, da hun blev befriet fra koncentrationslejren Ravensbrück den 8. april 1945 og fragtet mod Danmark af hvide busser. Busserne gjorde holdt i en skov, og 54-årige Johanne Hansen begav sig ud i skovbunden. Derefter trådte hun ind i sygebussen til en svagelig kz-fange og forærede den syge en buket nyplukkede…