Flere end 3.000 mennesker er døde. Hovedstaden Kathmandu er hårdt ramt, og hele landsbyer frygtes begravet i stenskred. Se billederne fra det værste jordskælv i Nepal siden 1934.
Kinesiske turister var samlet udenfor den internationale lufthavn i Katmandu søndag, hvor de ventede på deres fly.En teltby er ved at skyde op udenfor Tribhuwan, den internationale lufthavn i Katmandu i Nepal. Flere overnatter på gaden i telte, simpelt hen fordi de ikke tør opholde sig i bygningerne af frygt for kollaps og eventuelle efterskælv.En nepalesisk kvinde sidder i sin sofa, som hun har rykket udendørs. Flere hundredetusinde indbyggere i hovedstaden overnatter på gaden eller i de store teltlejre i byen, simpelt hen fordi de ikke tør opholde sig i bygningerne af frygt for kollaps og eventuelle efterskælv.Flammer og røg stiger fra begravelsesbålene ved Pashupatinath templet ved breden af Bagmati floden i Katmandu. Ofrene for weekendens jordskælv kremeres, efterhånden som de findes frem i ruinerne.Lokale nepalesere tager billeder ved det historiske turistmål Dharahara Tårnet, som blev ødelagt under weekendens jordskælv.Beboere redder de sidste ejendele ud af murbrokkerne af et sammenstyrtet hus Katmandu i Nepal.Jordskælvet frembragte også laviner og sammenstyrtninger ved Mount Everest. Tilskadekomne efter lavinen evakueres ud af Everest Base Camp.Redningsarbejdere bærer et lig ud af den kollapsede kirke Sitapyla i Katmandu i Nepal.Jordskælvet ramte med en styrke på 7,8 på Richterskalaen i Katmandu i Nepal. Ødelagte bygninger står og læner sig til hver sin side, og vidner om den utrolige ødelæggende kraft jordskælv har på en storby.Et kinesisk redningshold med en sporhund søger efter overlevende i en sammenstyrtet bygning i Bhaktapur i udkanten af Katmandu i Nepal.Mange lokale nepalesere vælger af sikkerhedsgrunde at overnatte på gaden i Kathmandu efter jordskælvet, som har kostet mindst 3200 mennesker livet.En nepalesisk mand går med de få ejendele, som det er lykkes ham at redde fra et sammenstyrtet hus i Bhaktapur i udkanten af Katmandu i Nepal.Redningsarbejdere i gang med at identificere omkomne, som er gravet ud af den sammenstyrtede kirke Sitapyla i Katmandu i Nepal.