Obama tøver med våben til Ukraine

WASHINGTON/BRUXELLES

Som optakt til et foreståede fredsmøde om konflikten i Ukraine gjorde Barack Obama og Angela Merkel mandag deres bedste for at demonstrere fuld og kraftfuld transatlantisk enighed.

Men de to allieredes møde i Det Hvide Hus producerede ikke noget konkret nyt, der vil presse Rusland til at ændre kurs på topmøde i den hviderussiske hovedstad Minsk.

Den amerikanske præsident er under voksende pres fra såvel politikere i Kongressen som fra egne rådgivere, der ønsker at sende såkaldte defensive våben som panserværnsvåben til Ukraines hær, for at give den mulighed for at forsvare sig mod russisk støttede oprørere.

»Hvis diplomatiet fejler, har jeg bedt min stab om at overveje andre muligheder, heriblandt at sende våben. Men jeg vil understrege, at jeg ikke har truffet en beslutning,« sagde Obama og tilføjede, at udsigterne til en militær løsning er meget lave.

Sammen med Merkel understregede han, at verden aldrig vil kunne acceptere, at grænserne i Europa ændres med magt. Begge ledere var også omhyggelige med at understrege, at intet kan rokke ved alliancen mellem USA og Europa uanset uenighed om den bedste vej frem.

Den tyske kansler gentog sin advarsel mod at sende våben med den begrundelse, at det blot vil optrappe konflikten.

»Jeg ser ikke nogen militær løsning på konflikten,« sagde hun, men tilføjede dog på et pressemøde i Det Hvide Hus, at hvis man på et tidspunkt må opgive at finde en fredelig løsning, må USA og Europa sætte sig ned og overveje andre muligheder.

Merkel og Frankrigs præsident Francois Hollande mødes onsdag i Minsk med præsidenterne fra Rusland og Ukraine, Vladimir Putin og Petro Porosjenko i håb om at presse Putin til en våbenhvile som et første skridt frem med en varig fredsløsning.

Mandag valgte EU’s udenrigsministre at afvente resultatet af mødet og udskød nye sanktioner mod 19 nye personer og ni russiske virksomheder eller organisationer med en uge.

Ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard (R) er målet at opretholde presset på Putin, mens der forhandles om en politisk løsning.

»En kælderkold analyse burde tilskrive, at Rusland også ser en interesse i at stoppe det her, men den historie, som vi har haft i det her forløb, giver mindre optimisme,« siger Lidegaard, der stadig er skeptisk.

Britisk våbenskepsis

Hans britiske kollega, Philip Hammond, sagde, at presset ikke kan mindskes, før »Rusland føjer sig på jorden og trækker russiske styrker tilbage, lukker grænserne og stopper tilstrømningen af våben«.

I USA lyder kravet om at sende våben til Ukraine stadig højere navnlig fra republikanske politikere. Men også regeringen har skærpet tonen. Obamas sikkerhedsrådgiver, Susan Rice, taler nu om Ruslands afskyelige og dødelige angreb på Ukraine, og heller ikke vicepræsident Joe Biden lagde fingrene imellem i weekenden på et sikkerhedsmøde i München.

I Europa støtter foreløbig kun Litauen åbent ideen om at sende våben. Andre er skeptiske, men mange har omvendt ikke udelukket muligheden.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) lod mandag en dør stå en anelse på klem: »Vi er blevet overrasket så mange gange i dette forløb, så jeg vil ikke for evighed udelukke noget, men der hvor vi er nu, er det for mig at se ikke det rigtige skridt«.

Forhandlinger i Minsk tager udgangspunkt i 12-punkts Minsk-aftalen fra september, som aldrig er blevet overholdt. Den indeholder en afmilitariseret bufferzone, uafhængig observatør-kontrol, nedlæggelse af våben og tilbagetrækning af udenlandske krigere.