Sverige og sandhederne
Valg: Svenskerne går til valg den 14. september. Bor de i et politisk korrekt helvede, eller er de verdens mest generøse mennesker? Jyllands-Posten tager temperaturen på svenskerne i deres hovedstad, Stockholm.
STOCKHOLM
Københavnere må undskylde, men besøger man Stockholm, virker den som en luksusudgave af den danske hovedstad. Toget fra lufthavnen er fri for graffiti. Betjente i patruljevogne vinker til små børn på gaden. Buschauffører smiler, når man stiger op i deres rige, og passagerer falder ikke omkuld ved afrejse og ankomst, fordi der køres blidt og…