Det, Putin mener, er…

Da Vladimir Putin ved en lejlighed blev spurgt, hvad hans arbejde i KGB egentlig gik ud, svarede han ikke særlig konkret om sit hemmelige arbejde:

”Jeg er ekspert i menneskelig kommunikation.”

Den 60-årige Vladimir Putin taler sjældent over sig, men det han siger, kan ofte udlægges på flere måder. Folk med stik modsatte opfattelser er ofte kommet ud fra hans kontor med indtryk af, at de havde hans opbakning, selv om deres holdninger var indbyrdes uforenelige.

Det samme kan man sige om den russiske præsidents udtalelser om Syrien til nyhedsbureauet AP og russisk tv før G20-topmødet i Skt. Petersborg.

Mest nej

Lægger Putin op til en blåstempling af et væbnet angreb på det syriske regime, som nyhedsbureauet Reuters påstår?

Både ja og nej, nok mest nej, for Putins forbehold er så mange, at man med en vis ret kan spørge, om han giver nogen indrømmelser til Vesten.

For det første afviser Putin enhver militær aktion uden om FN’s Sikkerhedsråd. Og skulle USA gennemføre sådan et angreb, truer han uden at sige det direkte med at bryde FN-blokaden mod Iran og sælge S-300 raketter til præstestyret. For, siger han, hvis USA bryder folkeretten, så er vejen åben for globalt anarki. Det er i øvrigt de raketter, som Moskva ifølge den russiske præsident har indefrosset leveringen af til Syrien.

For det andet opfordrer Putin USA til at fremlægge sine beviser i Sikkerhedsrådet og insisterer på, at man under alle omstændigheder skal afvente våbeninspektørernes rapport fra Damaskus, hvoraf det ikke vil fremgå, hvem der måtte bære ansvaret for et angreb med kemiske våben. Putin ved selvfølgelig, at det af hensyn til beskyttelse af kilder og efterretningshemmeligheder næppe vil være muligt.

For det tredje afviser han de beviser, han foreløbig er blevet præsenteret for.

” De skal ikke baseres på rygter eller på informationer, som efterretningstjenesterne har skaffet som følge af aflytning af nogle samtaler og den slags.”

Og om de hårrejsende billeder, der er gået verden rundt, siger Putin:

”Det er frygtelige billeder, men spørgsmålet er, hvem der har gjort hvad, og hvem der er skyldig. Det svarer billederne ikke på. Nogle mener, at det er en montage lavet af oprørerne, som vi ved, har forbindelse til al-Qaeda, og som USA også erkender. Og som altid har optrådt med særlig brutalitet.”

Spørgsmålet er, hvad Putin vil acceptere som tilstrækkeligt bevis, og findes der overhovedet beviser, som kan leve op til de krav, Putin stiller?

Også klar i mælet

På den anden side er Putin fuldkommen klar i mælet, hvad angår anvendelsen af masseødelæggelsesvåben. Han er enig med Obama i, at det er en rød linje, hvis krænkelse verdenssamfundet ikke kan acceptere. Det er, siger Putin, en forbrydelse, som kræver handling.

Med det indebærer ikke nødvendigvis et væbnet angreb, for det vil næppe være i Ruslands interesse, selv hvis det kommer til at foregå med FN’s godkendelse. Hvis det skulle vise sig, at USA eller FN’s våbeninspektører fremlægger beviser, som overtyder Putin om, at Assad står bag det kemiske angreb, vil Kreml sandsynligvis forsøge at overtale den syriske leder til at træde til side, sådan at regimet overlever.

Det var netop en lignende diplomatisk offensiv, som Rusland iværksatte under Kosovo-krigen i 1999, og som Sovjetunionen uden held forsøgte forud f or d en f ørste Golfkrig i 1991. Daværende præsident Boris Jeltsin sendte ved den lejlighed sin tidligere ministerpræsident, Viktor Tjernomyrdin, til Beograd for at presse Serbiens præsident Slobodan Milosevic til en fredsaftale med Kosovo.

Det er uvist, hvor meget indflydelse Putin har på Assad, men han understreger, at Moskva ikke er allieret med det syriske regime eller forsvarer den.

”Vi forsvarer helt andre ting. Vi forsvarer principper og normer i folkeretten, vi forsvarer den nuværende verdensorden, vi forsvarer, at enhver drøftelse af magtanvendelse alene skal foregå inden for rammerne af den eksisterende verdensorden, folkeretten og internationale regler.”

LÆS NÆSTE AFSNIT I ARTIKELSERIEN: Kaviar, vodka og Putins russiske drøm

TILBAGE TIL HOVEDARTIKLEN: Artikelserie: Putin - manden bag magten