Terrorist efter sit eget hoved
En gåde: Mohamed Merah var langt fra en klassisk islamist. Intet synes at forklare, hvorfor lige netop han valgte at dræbe syv franskmænd i terrorismens navn.
Han virkede som den typiske småkriminelle unge fyr fra forstæderne. Var jævnligt på kant med loven, fordi han kastede med sten mod en bus, stjal en mobiltelefon og kørte uden kørekort. Han elskede biler. Gik op i piger og sit udseende. Ofte prydede Lacoste-krokodillen de T-shirts og joggingbukser, som den 1,70 meter høje unge mand gik med. Planen var…