Dødstruet hollandsk politiker kæmper for sin Koran-film

Haag

Han beskyttes af livvagter 24 timer i døgnet og rejser altid i en pansret bil.

I næsten fire år har den hollandske, indvandrerkritiske højrepolitiker Geert Wilders levet i skjul beskyttet af politi og bodyguards. På gangen i det hollandske parlament sidder flere sikkerhedsvagter på spring uden for hans kontor. Alle tasker skal afleveres, hvis man vil lukkes ind.

Trusselsniveauet er skærpet kraftigt. Netop i denne uge har terrorbevægelsen Al Qaida udstedt en dødsdom og opfordrer alle muslimer til at slå den 44-årige leder af Frihedspartiet ihjel. Andre islamiske fundamentalister har tidligere udsat dusører og lovet religiøse belønninger til muslimer, der halshugger politikeren med det viltre og blændende hvide hår.

Årsagen er, at Geert Wilders for få dage siden lagde sidste hånd på en stærkt islamkritisk film, der retter et frontalangreb mod muslimernes hellige bog, Koranen. Wilders kalder Koranen fascistisk og sammenligner den i filmen, der offentliggøres om kort tid, med Adolf Hitlers "Mein Kampf".

»Koranen bør forbydes. Den indeholder mange vers, der kræver, at folk bliver halshugget, dræbt, slagtet og får huden flået af. Koranen er fyldt med vold, aggressioner og intolerance, og den er stadig gældende for mange muslimer i dag,« siger Geert Wilders til Morgenavisen Jyllands-Posten, der som det første danske medie har fået lov til at interviewe den omstridte partileder om filmen, der kan at kaste Holland ud i en ny Muhammed-krise.

Hollands regering har slået alarm og iværksat kriseberedskab, mens landets udenrigsminister forsøger at få Wilders til at bremse projektet af frygt for, at filmen kan udløse protester som dem, der rejste sig mod de danske Muhammed-tegninger, som i 2005 blev offentliggjort i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Nægter at bøje sig
Men Geert Wilders nægter at bøje sig og står fast på sin ytringsfrihed. Filmen skal åbne folks øjne for den reelle trussel og vise »islams sande ansigt«. I den kommende uge indleder han forhandlinger med både offentlige og private tv-stationer om at udsende filmen "Fitna". Sandsynligvis vil fjernsynskanalerne kun vise uddrag, og derfor bliver filmen også offentliggjort på en særlig hjemmeside på internettet, www.fitnathemovie.com.

Hvad er dit formål med denne film?

»Jeg vil med billeder tage seerne på en rejse gennem Koranen og vise, at meget af teksten, selv om den er hundredvis af år gammel, stadig den dag i dag inspirerer og opildner folk over hele verden til at udføre de mest voldelige, uacceptable og frygtelige ting, også her i Vesten,« forklarer Wilders.

Han ønsker endnu ikke at afsløre eksempler eller detaljer fra filmen. Om han river den i stykker eller brænder Koranen, vil han heller ikke sige noget om. Men filmen vil blandt andet vise islamisters overgreb mod kvinder, homoseksuelle og folk fra andre religioner.

»Danskerne ved bedre end mange andre, hvad ekstremistiske muslimer er i stand til at gøre. Hvis vi virkelig vil bevare vores frihed, må vi bekæmpe den islamiske ideologi.«

Mange kritikere mener, at denne film bare er et populistisk stunt, og at det er en bevidst krænkelse mod noget, som andre anser for helligt?

»Filmen er et professionelt stykke arbejde, og jeg har søgt rådgivning fra eksperter og professorer, der ved langt mere om islam end mig. Det må være op til folk, at bedømme. Det letteste ville være bare at producere en populistisk film, men det er ikke mit mål,« siger han.

Partilederen understreger, at han siden 1999 har fremført denne islam-kritik i både avisartikler og i det hollandske parlament. Nu sætter han billeder på.

Ingen moderat udgave
Wilders tror ikke på en moderat udgave af islam eller en europæisk version af islam. Han mener, at islam er uforenelig med demokrati, og at integrationen ville gå meget bedre, hvis islam spillede en mindre rolle.

Det er under interviewet vigtigt for Geert Wilders at understrege, at han skelner skarpt mellem mennesker og islam som ideologi.

»Jeg hader ikke disse mennesker, og jeg ved, at hovedparten af dem ikke er voldelige, men alligevel bringer de en tilbagestående og intolerant kultur til Europa. Jeg tror ikke på, at alle kulturer er ligestillede, og vi bør være langt mere stolte af vores egen kultur og slås for den,« siger Wilders.

Stop for indvandring
Wilders ønsker blandt andet et femårigt stop for indvandring til Holland og et totalt forbud mod burkaen og andre beklædningsgenstande, som muslimske kvinder bruger for at tildække ansigtet.

»Jeg har intet imod muslimer, selv om jeg dog føler, at der med en million muslimer i Holland er lidt for mange. For 100 år siden var der kun 49 muslimer,« siger han. Geert Wilders mener, at han er i sin gode ret - også rent juridisk - til at producere en kritisk film om Koranen.

»Som i Danmark har vi fuld ytringsfrihed og kan offentliggøre, hvad vi vil. Herefter er det op til domstolene at afgøre eventuelle ulovligheder og andre anklager mod filmen. Ytringsfriheden betyder, at ingen på forhånd kan bremse en film, artikler eller ytringer. Folk kan gå i retten bagefter,« siger partilederen.

Allerede før offentliggørelsen af filmen er det væltet ind med protester og trusler fra blandt andre Syrien, Pakistan og Iran, der kræver, at regeringen griber ind. Den syriske stormufti har varslet blodbad.

Den hollandske regerings reaktion på truslerne er et forsøg på bremse filmen i stedet for at forsvare politikeren og ytringsfriheden. Landets udenrigsminister, Maxime Verhagen, opfordrede torsdag Wilders til ikke at offentliggøre filmen. Verhagen advarede om, at det kan »bringe hollandske statsborger i fare verden over« og skade hollandske erhvervsinteresser i muslimske lande. En indirekte opfordring kom fredag også fra Hollands premierminister, Jan Peter Balkende, der på samme måde advarede om, at filmen kan udløse økonomisk boykot og overfald.

Skuffet over regeringen
Geert Wilders er dybt skuffet over manglen på støtte fra regeringen.

»Regeringen gør, hvad den kan for at stresse mig og forsøge at standse filmen. Ministrene burde i stedet beskytte en borger, der bruger sin ytringsfrihed. Både justitsministeren og udenrigsministeren har i denne uge advaret mig om, at konsekvenserne bliver dybt alvorlige både for Holland og for mig personligt. Det mest mærkelige er, at ingen i regeringen har set så meget som et sekund af min film,« siger Wilders.

Fogh stod fast
Han efterlyser en reaktion som fra den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), der under Muhammed-krisen stod fast på ytringsfriheden. Under den danske krise i februar 2006 valgte Geert Wilders i solidaritet med Danmark at offentliggøre samtlige 12 profet-tegninger fra Morgenavisen Jyllands-Posten på sin hjemmeside.

Det førte også den gang til trusler og voldsomme protester.

»Jeg offentliggjorde tegningerne i protest mod den pinlige tavshed i resten af Europa. De andre lande var bange for at støtte Danmark af frygt for boykot og angreb. Det var kollektiv fejhed i Europa.«

Mener du, at det kan være nødvendigt at fremprovokere denne slags konflikter for at vise folk, hvad det handler om?

»Selvfølgelig. Men jeg ønsker på ingen måde vold eller boykot af hollandske varer. Det er ikke mig, der begår voldelige handlinger,« siger han.

Wilders tilføjer, at der ikke bare er tale om et hollandsk problem. Hele Europa bør reagere.

»Den islamistiske ideologi er den største trussel, der vil ramme de vestlige samfund som en tsunami. Det truer alt, hvad vi står for, både værdier, kulturen og vores juridiske system. Det bør vi kæmpe imod. Vores kontinent bliver invaderet,« siger han.

Wilders er overbevist om, at en kritisk film om Biblen som en fascistisk bog ikke ville have ført til ekstraordinære krisemøder i regeringen eller nød- og evakueringsplaner for Hollands ambassader i Mellemøsten, Bruxelles og København.

»Mon biskopper ville true med blodbad? Nej. Alt dette ville ikke være sket, hvis det var en kritisk film om Biblen,« konstaterer han.

Anspændt situation
Holland har ca. en million muslimer ud af en befolkning på 16 mio., og situationen i landet har været anspændt siden det bestialske mord i 2004 på den islamkritiske filminstruktør, Theo van Gogh. Mordet kastede Holland ud i en bølge af religiøse stridigheder, raceuroligheder og afsløring af islamiske terrorceller. Siden drabet har Geert Wilders levet i skjul og i en lang periode endda frivilligt boet bag tremmer i fængslet i den tidligere militærlejr, Camp Zeits.

Geert Wilders er stadig bange for at blive myrdet, og han ved, at filmen skærper risikoen.

»Jeg er kun et menneske. Selvfølgelig er jeg bange, og truslerne er forfærdelige. Jeg har mistet min egen personlige frihed, så jeg betaler en høj pris, men den er værd at betale.«

Wilders advarer i samme åndedrag om, at der sker et omfattende pres mod ytringsfriheden i disse år, og at truslerne mod filmen beviser, at han har ret, at filmen er nødvendig, og at islam er en intolerant og udemokratisk religion, der ikke tåler kritik.

»Presset mod ytringsfriheden vokser, fordi vi ikke bekæmper truslerne med fælles stemme og solidaritet. Hvis jeg stoppede på grund af trusler, ville islams barbarisme vinde. Dette er et helt principielt budskab om, at vi ikke bøjer os for vold, ligesom Morgenavisen Jyllands-Posten står fast på sin demokratiske ret til at bringe tegningerne.«

Fremgang for partiet
Wilders og Frihedspartiet fik ved seneste parlamentsvalg 9 ud af 150 pladser i Hollands parlament. Nyeste meningsmålinger viser fremgang for partiet til 15 pladser. Morgenavisen Jyllands-Posten har tidligere fulgt Wilders under en valgturne i Holland. Hundredvis af borgere jublede, når politikeren dukkede op. Folk kæmpede for at få autografer, ville røre ved ham og klappe ham på ryggen.

Hvorfor er du blevet så populær?

»Jeg tror, at mange af hollænderne har respekt for, at vi ikke er bange og peger på de problemer, som folk oplever i dagligdagen hver dag i det multikulturelle samfund. Folk er bekymrede for deres sikkerhed, kriminalitet på gaden og skolerne. De er ikke racister, men de føler, at de er ved at tabe deres land,« siger Geert Wilders.