Fortsæt til indhold
International

Slut med røg i Skotland

Et omfattende rygeforbud trådte søndag i kraft i Skotland. Det er slut med at tænde en smøg på pubber, i restauranter eller på arbejdspladsen.

Skotland har taget det drastiske skridt for at rette op på den elendige sundhedstilstand i denne del af det britiske rige.

Inspirationen har man fået fra Irland, som i 2004 var det første land i verden til at indføre et landsdækkende rygeforbud. Flere lande er siden fulgt efter.

Folk i Skotland både ryger og drikker mere end briter i øvrigt. Samtidig spiser de federe og rører sig mindre. Og det kan måles på antallet af syge mennesker.

/ritzau/