Ekspert vurderer, at Rubio stiller op til sikre tæsk, hvis han vil være præsident
Marco Rubio afviser rygter om tilbagetræden, men tvivlen om hans næste træk lever videre.
Efter midtvejsvalget har flere medier skrevet, at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, overvejer at forlade sin post i Trump-administrationen for at redde sine egne chancer for at blive præsident ved næste valg.
Et farvel til USA’s præsident, Donald Trump, er dog langtfra nogen garanti for at nå toppen af Det Hvide Hus i 2028.
Efter Demokraternes jordskredssejr ved midtvejsvalget er udsigterne til en republikansk sejr ved næste præsidentvalg minimale, vurderer Derek Beach, der er professor i amerikansk politik ved Aarhus Universitet.