Fortsæt til indhold
Midtvejsvalg i USA

Nu afgøres midtvejsvalget: Følg resultaterne her

Vælgerne fælder dom over Donald Trump og Republikanerne. Valget afgør, hvor meget magt præsidenten får i resten af sin embedsperiode. Få overblikket over kampen om Kongressen her.

Her er overblikket over slagets gang ved midtvejsvalget. Alle tal er leveret via CNN.

Repræsentanternes Hus

I det første kammer i Kongressen er alle 435 politikere på valg.

Selvom stemmerne stadig tælles op, vurderer flere store amerikanske medier, at Demokraterne vil vinde flertallet her. Det betyder, at de kan blokere for store dele af Donald Trumps politik, der kræver lovgivning.

Samtidig kan Repræsentanternes Hus igangsætte undersøgelser og høringer, der kan blive en sten i skoen for præsident Donald Trump.

Senatet

I Kongressens andet kammer er 35 ud af 100 pladser på valg.

Demokraterne skal bruge 51 pladser i Senatet for at have et flertal. Ifølge flere medier har Demokraterne sikret sig flertallet gennem sejre i republikanske bastioner som Iowa og South Carolina.

Senatet kan godkende og blokere Donald Trumps politiske forslag og har desuden særlige beføjelser, når det gælder USA’s deltagelse i traktater og visse dele af udenrigspolitikken. Vinder Demokraterne flertallet her, kan de også få indflydelse på udnævnelse af dommere til f.eks. USA’s Højesteret.

Her kan du se, hvordan hver enkelt stat har stemt ved valget til Senatet.

I valgkampen har ikke mindst Texas, Michigan og Maine været i fokus.

Læs international analytiker Michael Bjerres vurdering af, hvad et muligt Trump-nederlag kan få af betydning, her: