Undren i Kyiv: Hvorfor standser Danmark ikke Putins skyggeflåde?

Danmark kritiseres nu for ikke at gøre tilstrækkeligt for at standse Putins skyggeflåde, som stort set dagligt sejler gennem danske farvande med billig russisk olie.

Ifølge det velanskrevne Kyiv School of Economics (KSE), som Udenrigsministeriet ofte lytter til, når det gælder embargo mod Rusland, bruger Danmark ikke fuldt ud de muligheder, som findes for at standse skibene.

»Det er værd at bemærke, at indtil nu har Danmark ikke nedlagt forbud mod et eneste statsløst skib,« står der i en ny rapport om Ruslands skyggeflåde, Russia’s Shadow Fleet in European Waters: Legal Response.

Heri konstateres det samtidig, at flere andre lande, for eksempel Storbritannien, Belgien, Frankrig, Finland, Sverige og Estland, er lykkedes med at standse skibene.

»Danmark udnytter ikke sin ret til at borde og standse statsløse skibe,« siger Anna Vlasyuk, som er medforfatter til rapporten på en briefing for danske journalister i Udenrigsministeriet.

Rapporten fra KSE stiller spørgsmål til, hvilken fortolkning Danmark har af Øresundstraktaten fra 1853, som sikrer fri passage i de danske stræder, og konstaterer, at Danmarks muligheder for at gribe ind afhænger af, hvordan Danmark selv fortolker den over 100 år gamle traktats bestemmelser om fri passage.

Ifølge KSE omfatter Øresundstraktaten, som trådte i kraft, da Øresundstolden blev afskaffet, lande og ikke skibe, og hvis et skib ikke sejler under noget flag, så gælder traktaten ikke.

»Danmark kan gøre mere,« siger Anna Vlasyuk og tilføjer, at man også kan se på, om de passerende skib eksempelvis om de har militært personel eller efterretningsofficerer om bord, om de jammer gps-signaler, eller at de udgør en fare for miljøet.

»Der kan altid gøres noget, hvis man har en mere åben tolkning af FN’s havretskonvention,« fastslår hun.

Konkret omtaler KSE de formodede droner over Københavns Lufthavn i september 2025. I rapporten henvises der til, at dronerne kunne være opsendt fra et skib i Øresund, som ligger få meter fra start- og landingsbanerne i Københavns Lufthavn.

»Blev der sendt droner op fra et russiske skyggeflådeskib, er det en klar krænkelse af den frie passage,« siger Anna Vlasyuk.

Ifølge den redegørelse, som Københavns Politi kan man ikke entydigt fastlægge, om der var dokumenteret droneaktivitet over lufthavnen.

Sejler stor omvej

KSE henviser med et eksempel fra Storbritannien til, at det rent faktisk nytter at gribe ind. Da briterne gjorde det klart, at de ville standse skyggeflådeskibe i den britiske kanal, valgte Rusland at sejle helt uden om Storbritannien. Det betød ikke, at olien ikke nåede frem, men det gjorde transporten både dyrere og mere besværlig.

Endvidere vil det lægge pres på russisk økonomi, hvis Rusland skal bruge krigsskibe for at beskytte skyggeflåden, lyder det fra KSE, som tilføjer, at Rusland som konsekvens af, at flere lande er begyndt at gribe ind over for skyggeflåden, i stigende grad vælger at lade dem sejle under russisk flag.

KSE er ikke ene om at stille spørgsmål til Danmarks håndtering af skyggeflåden. I en analyse fra Center for European Policy Analysis (Cepa) fra december 2025 står der, at Danmark er tilbageholdende med at gribe ind af frygt for at skade Danmarks egen skibsfart, herunder Mærsk.

Af en artikel i Politiken fremgår det, at rapportens forfatter, Meelis Oidsalu, som er tidligere departementschef i Estlands forsvarsministerium, er nået til den konklusion, at Danmark ikke vil gøre brug af selv beskedne midler, fordi man frygter eskalation og manglende kapacitet.

Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er skyggeflåden af afgørende betydning for russisk økonomi. Indtægter fra Ruslands energiproduktion blev i 2025 skønnet til at udgøre 30 pct. af statens indtægter.

KSE skriver, at i løbet af de første otte måneder i 2026 udgør skyggeflåden 57 pct. af Ruslands eksport ad søvejen.

Over 600 olietankere er sanktioneret, og det har ifølge KSE været med til at reducere aktiviteten, men ikke til helt at eliminere den, fordi de sanktionerede skibe ikke helt forsvinder, men indgår på andre måder.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Udenrigsministeriet før redaktionens deadline.