Mens Løkke forhandler med Rwanda, er et halshugget lig dukket op. »Enhver kritik betragtes som forræderi og straffes med døden.«

Han var en torn i øjet på Afrikas mest populære diktator, Rwandas Paul Kagame. Men nu taler Robert Kaberas kritiske stemme ikke længere.

Den 50-årige regimekritiske rwander blev i sidste uge fundet død i udkanten af Ugandas hovedstad, Kampala.

Nøgen og med hovedet hugget af.

Hvem der står bag det bestialske drab, er fortsat uvist, men Rwanda har en grum historik med kritiske afhoppere, der lever i eksil.

»Enhver kritik betragtes som forræderi og straffes med den strengest mulige straf: døden,« fortæller den britiske analytiker og forfatter Michela Wrong.

»Den grusomme måde han døde på, hvor man gik målrettet efter hans hoved, sender et budskab til dem, der kender systemet.«

I 2021 udgav hun bogen ”Do not disturb”, som tog udgangspunkt i mordet på Rwandas tidligere efterretningschef Patrick Karegaya, der i 2000’erne kom på kant med Paul Kagame. I 2013 blev Karegaya under mystiske omstændigheder fundet død på et hotelværelse i sydafrikanske Johannesburg, og lige siden har landets anklagemyndighed forsøgt at få fire mistænkte rwandere udleveret til retsforfølgelse.

Alle fire har forbindelser til Rwandas regering, skrev The Guardian i 2019, og Paul Kagame har ikke ligefrem taget afstand fra drabet:

»Man kan ikke forråde Rwanda uden at blive straffet for det. Enhver, selv de, der stadig er i live, vil mærke konsekvenserne. Det er kun et spørgsmål om tid.«

Likvideringsmønster

Efterforskningen af mordet på Karegaya viste tegn på kvælning, og det er ikke tilfældigt, siger Michela Wrong, der heller ikke er overrasket over det hovedløse lig af Robert Kabera.

Det passer ind i det likvideringsmønster, man har set ved andre dissidenter, der har ytret sig negativt om Rwanda, fortæller hun.

»Når folk tilslutter sig RPF-partiet (Paul Kagames parti, red.), aflægger man en ed. Det lyder omtrent: ”Hvis jeg forråder gerningen, skal mit hoved skilles fra min krop”. Derfor har vi tidligere set halshugninger og forsøg på kvælning. Hovedet er et kendetegn for RPF’s politiske likvideringer,« forklarer hun.

Robert Kabera flygtede i 2020 fra Rwanda efter i flere år at have tjent som oversergent i militæret. Kort efter oplyste de rwandiske myndigheder, at Kabera var efterlyst for et seksuelt overgreb på et familiemedlem.

I nabolandet Uganda fik Kabera politisk asyl og begyndte i stigende grad at ytre sig kritisk om Paul Kagame og Rwanda på sin YouTube-kanal Major Robert TV, som i dag har 148.000 abonnenter.

Men det skete ikke ustraffet. I 2022 fortalte han Human Rights Watch om overfald og trusler, og samme år blev hans kone meldt kidnappet.

»Fra vores samtaler med Robert Kabera var det tydeligt, at hans kritik af den rwandiske regering gjorde ham til et mål, og han frygtede for sit liv,« har organisationen udtalt.

For britiske Michela Wrong er der ikke megen tvivl om, hvem der stod bag Kaberas død.

»Jeg kan ikke bevise, at Kagame beordrede Robert Kabera dræbt. Men når man ser på historikken med trusler, på hans advarsler om, at han var i fare, den måde, hvorpå andre kritikere er omkommet, og på de mange rapporter fra menneskerettighedsorganisationer, der dokumenterer Rwandas historik med undertrykkelse, er jeg ikke i tvivl om, hvordan han endte sine dage.«

Rwanda-aftale i sigte

Mordet på Robert Kabera kommer på et tidspunkt, hvor Danmark og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ligger i forhandlinger om en partnerskabsaftale med Rwanda.

Hvad aftalen præcist indebærer, er uklart, men Rwanda og Danmark har sammen med fire andre EU-lande i de seneste måneder forhandlet om etableringen af et udrejsecenter for udlændinge uden lovligt ophold, som kunne ligge i det østafrikanske land.

I september udtalte Lars Løkke Rasmussen, at man fra dansk side regner med at have en aftale på plads til november:

»Hvis vi tager en case som Rwanda, er det klart, at jo bedre samarbejde vi har med Rwanda bredt set – myndighedssamarbejde og også omkring migrationsdagsordenen i almindelighed – jo nemmere vil det også være, når timingen er den rigtige, hvis det er med Rwanda, vi skal lave et modtagecenter.«

Tidligere har også Storbritannien forsøgt sig med en migrationsaftale med Rwanda. Men efter stor polemik, milliardomkostninger og et juridisk indgreb blev planen droppet i 2024, og det burde Danmark have lært af, mener Michela Wrong.

»Danmark følger tydeligvis i den britiske regerings fodspor og begår præcis de samme fejl. Jeg forstår ikke hvorfor, især når man kan se, at vi endte med at betale en enorm sum penge for blot at få sendt fire asylsøgere af sted,« siger hun.

»Man lukker øjnene«

Ved at indgå en aftale vender Danmark det blinde øje til menneskerettighedssituationen i Rwanda, mener Wrong.

»Rwanda ”køber” sig til dansk tavshed ved at lave en aftale, og det er ikke første gang, det sker.«

Samtidig vil det være en indirekte legitimering af M23-oprørsgruppen, der med støtte fra Rwandas regering har besat dele af det østlige DR Congo, lyder kritikken.

»Man lukker øjnene for folk som Robert Kabera og de andre, der har vovet at kritisere Kagame og den rwandiske regering. Det vil være en bedre idé at sende asylsøgere alle andre steder hen i Afrika – bare ikke til Rwanda.«

Udenrigsministeriet bekræfter i en e-mail, at man arbejder på en partnerskabsaftale med Rwanda, men at man tager dialogen om menneskerettigheder bag lukkede døre:

»Vi har en åben dialog med Rwanda om menneskerettigheder. Den tager vi sammen med Rwanda og ikke i medierne.«

»Danmark deler bekymringen over konflikten i det østlige DR Congo og de Store Søers region og har på linje med EU en balanceret tilgang. Fra Danmarks plads i FN’s Sikkerhedsråd taler vi klart om situationen. Det har vi også en konstruktiv dialog med Rwanda om.«

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en kommentar til drabet på Robert Kabera fra Yolande Makolo, der er talsperson for Rwandas regering.