EU tager kampen op med Rusland og Kina på isen
Truslen fra Rusland og Kina får EU til at investere mere i Arktis efter devisen Nato har kapaciteterne, vi har pengene. Nu satses der på teknologier, som kan bruges både civilt og militært.
Skal man tage kun ét billede af, hvad der er på spil i farvandene omkring Grønland og i det øvrige Arktis, kunne det være antallet af isbrydere.
»Vi har vel omkring 10, mens Rusland har 40,« konstaterer en EU-diplomat, som har arbejdet intensivt med EU’s nye arktiske strategi, på en lukket briefing for Jyllands-Posten og andre medier.
I den indgår isbrydere som et helt centralt element. For uden dem står Europa svagt både i kapløbet om ressourcer og i den militære oprustning, som for længst er en realitet i Arktis..
»I takt med, at Rusland og Kina øger deres tilstedeværelse og ambitioner, er Arktis blevet en frontlinje i den globale magtkonkurrence,« lød det fra EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, i forbindelse med lanceringen af strategien, som er markant anderledes end den seneste strategi, som er fra 2021, altså året før Ruslands angreb på Ukraine.
Og det har ændret spillereglerne for Arktis. Tidligere var det et lavspændingsområde. Nu er det skueplads for højspændte konflikter.