Eksperter: Trump-melding om Grønland giver et varsel om en større konflikt

Hvis Danmark så det som en form for afslutning, da der blev indgået en aftale om Grønland i slutningen af september, så fungerer det mere som en begyndelse for Donald Trump.

Sådan lyder konstateringen fra Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Københavns Universitet med speciale i blandt andet dansk sikkerheds- og forsvarspolitik.

Han udpeger især én oplagt konflikt, der lurer, hvis der følger alvor bag den seneste udmelding fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om Grønland.

På sit eget sociale medie, Truth Social, har Trump meldt ud, at »omfattende efterforskning af olie, gas og mineraler står til at begynde i vores nye og smukke Grønland«.

»Eksperter vurderer, at mængden af lettilgængelig olie er langt større end i næsten noget andet land i verden,« tilføjer han i opslaget.

Spørgsmålet er, om USA overhovedet har ret til at gøre det.

Alternativ realitet

Mikkel Vedby Rasmussen er én af dem, der har gransket aftalen, der blev indgået mellem Trump, Danmark og Grønland i New York for mindre end en måned siden.

Han indleder med at konstatere, at aftalen er »holdt i meget brede vendinger, hvilket gør det oplagt for Trump-regeringen at afsøge, hvor grænserne går«.

»Derfor ville det have været overraskende, hvis USA ikke havde forsøgt at følge op på aftalen,« mener han.

Aftalen siger ikke noget specifikt om mineraler, gas og olie i den stil, som Donald Trump lægger op til, tilføjer Jacob Kaarsbo, sikkerhedspolitisk analytiker og tidligere chef i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Derfor handler opslaget på Truth Social mest om præsidentens »alternative realitetsverden«, mener han.

»Lige så vel som Rusland og Ukraine intet vidste om energivåbenhvilen, så er der heller ikke mange, der ved, hvad han taler om med det her,« tilføjer han.

Ublu krav

Begge eksperter påpeger, at man som udgangspunkt skal tage en del forbehold for, om meldingerne på Truth Social overhovedet bliver til virkelighed.

Hvis det er tilfældet, er der en række rammer for, hvem der i så fald har ret til den olie, gas og de mineraler, som Donald Trump drømmer om, forklarer Mikkel Vedby Rasmussen:

»Mineraler med videre tilhører selskabet, som udvinder dem – og så skal de jo betale afgifter og den slags til den grønlandske regering, som også skal give tilladelser.«

Det sidste er vigtigt, påpeger han og tilføjer, at »politikken omkring minedrift har skiftet med regeringerne i Nuuk«.

»Denne aftale holder dem fast på, at der skal ske minedrift, og USA skal have en plads ved bordet. Man kan godt forvente konflikt, hvis f.eks. grønlandske miljøhensyn strider mod amerikanske mineinteresser,« siger han.

Jacob Kaarsbo forudser en konflikt i et større perspektiv, for ligesom Mikkel Vedby Rasmussen forventer han også, at det her kun er begyndelsen for Donald Trump.

»Meldingen understreger, at bare fordi der er en aftale med Donald Trump, så er der ikke kommet ro på for Grønland og Danmark. Trumps ambition om at have kontrollen over Grønland er sandsynligvis den samme, som den var inden indgåelsen af aftalen. Det skal vi have for øje,« siger han.

Analytikeren mener derfor, at Danmark og Grønland skal være klar til at stå fast, når aftalen mellem landene bliver udfordret.

»Sandsynligheden taler for, at der kommer nogle ublu krav, som ikke ligger inden for det, der er aftalt. I sidste ende skal Danmark og Grønland vise, at vi er klar til at forsvare os militært, hvis Trump ikke respekterer et nej på de områder,« siger Jacob Kaarsbo.