I Australien har de haft aldersgrænse på sociale medier siden december: Her er deres erfaringer – og råd til danskerne
En australsk forsker fortæller, hvad de danske politikere bør være opmærksomme på, når de skal indføre et aldersbestemt forbud mod sociale medier.
Efter den seneste uge er det nok de færreste, der er i tvivl om, hvad Mette Frederiksen (S) mener om unges brug af sociale medier.
Mandag blev et lovforslag, der skal indføre en aldersgrænse på flere digitale platforme for alle danskere under 15 år, sendt i høring. Og da statsministeren på et pressemøde torsdag reagerede på de historisk dårlige PISA-resultater, var det igen skærmene, som »ødelægger vores børns evne til at koncentrere sig«, der blev udpeget som synderen.
Men det er ikke sikkert, at en aldersgrænse vil have den effekt, som Mette Frederiksen drømmer om.