»Vi skal sikre os, at intet land kan tage os som gidsel«: Canadas premierminister kæmper en dyr kamp, men stopper ikke
Tirsdag tog Donald Trump sit næste træk i handelskrigen mellem USA og Canada.
De var USA’s bedste allierede. Den mest trofaste nabo, man kunne håbe på.
Men forholdet har slået skår, og der er nu en toldkrig i gang, der stikker mere og mere af.
Senest med en udmelding fra Trump-administrationen om, at den vil forbyde import af flere canadiske varer, mens Canada lover gengældelse.
Nu er spørgsmålet, om der er nogen vej tilbage til det engang så broderlige forhold.