Fortsæt til indhold
International

Nyudnævnt chef fik en alternativ idé til at sætte sit præg på valgkamp – siden da er sagen om svømmebassin eksploderet

Især ét parti var med til at puste til den stemning, der førte til en aflysning af et omdiskuteret arrangement i Berlin. På den måde har en teaterchefs påfund fået en fremtrædende rolle i en valgkamp, der kan få et historisk resultat i weekenden.

Det var ment som et slags »kram« til folket i den tyske hovedstad, men også som en kritik midt i en valgkamp.

Siden da er sagen eskaleret for Matthias Lilienthal, der har tiltrukket sig omfattende opmærksomhed som nyudnævnt chef for Volksbühne i Berlin.

Foran teatret har han været med til at sætte et midlertidigt badebassin op ved Rosa-Luxemburg-Platz. »Folkets bad« er gratis for alle, men indimellem har det været meningen, at det skulle være reserveret til en udvalgt skare af mennesker.

Det er dét, der har sat gang i hele balladen.