Et halvt år efter angrebet på Iran: Sådan har Trumps krig forvandlet verden dramatisk på seks måder
Analyse: Præcis et halvt år efter at Trump begyndte sin krig mod Iran den 28. februar, står en række alvorlige konsekvenser klart. Set fra Europa er det alle de forkerte, der vinder.
Verden er blevet dramatisk forvandlet med Donald Trumps Irankrig, der fredag runder et halvt år, og som til stor frustration for USA´s præsident stadig ikke er afsluttet og presser ham på flere fronter.
Trump havde ventet, at krigen ville være hurtigt overstået, da han den 28. februar søsatte missionen ”Episk Raseri” med et erklæret mål om regimeskifte og at »destruere« det iranske militær, så »amerikanere og deres børn aldrig vil blive truet af Irans atomvåben«.
Så let skulle det ikke gå.
I dag står det hen i det uvisse, hvornår og hvordan krigen vil stoppe, og hvem der vil ende med at kunne kalde sig sejrherre.
Til gengæld står det klart, at krigen har ført alvorlige konsekvenser og fundamentale forandringer med sig for USA og resten af verden.
Jyllands-Posten opridser herunder punkt for punkt seks måder, hvorpå Trumps krig mod Iran på markant vis har ændret verden og skaber nye afgørende forskydninger.