Fortsæt til indhold
International

Kaos hærgede i årevis langs USA's grænser. Så tog Trump fat. I denne by afsløres prisen

Ved USA's grænse til Mexico finder man Donald Trumps største sejr som præsident. Jyllands-Postens besøg i en grænseby i det sydlige Texas afslører taknemmelighed hos lokale - men også, at Trumps succes er ved at give bagslag på det værst tænkelige tidspunkt for præsidenten.

20. september 2026|25 min

Midtvejsvalg i USA: Er Trumps største sejr ved at smuldre?

ROMA, TEXAS

Det ligner ikke noget særligt, som man står og kigger ned over flodskrænten.

Vandet i floden glider roligt forbi. Fra bredden snor en smal sandsti sig op gennem en tæt og høj vegetation.

Indimellem kan man ane en fjern, brummende bil ovre fra Mexico-siden. Ellers er her stille.

Det er svært at forestille sig det kaos, der engang var.