Russisk krigsskib holder øje med danske stræder

Bemærk, at denne reportage er lavet inden hændelsen mandag aften, hvor en russisk fregat beskød en af Forsvarets helikoptere med flares. Der er ifølge Forsvaret ikke tale om samme type skib. Reportagen blev bragt første gang lørdag den 12. september.

Russerne har ikke travlt.

Faktisk ligger deres 104 meter lange krigsskib næsten stille. Og hvad skulle det også bevæge sig for?

»Russerne ligger lige i smørhullet,« konstaterer Tom Holstebro.

Fra sin udkigspost på Marinehjemmeværnets fartøj ”Enø” har han set lidt af hvert. Et russisk krigsskib er ikke noget særsyn.

Strategisk velplaceret lige øst for Femern har korvetten ”Stoikiy 545” ikke alene en glimrende udsigt og kan følge med i skibstrafikken ud og ind af Østersøen. Den kan også hurtigt sættes ind for at forsvare den skyggeflåde, som med sin sejlads af billig olie er med til at holde Putins krigsøkonomi oppe.

Rusland er blevet mere risikovillig.

»Østersøregionen er det område, hvor der er størst risiko for, at Rusland vil bruge militær magt over for Nato, og samtidig rummer størst risiko for, at Danmark vil blive direkte involveret i en krig mod Rusland,« skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i sin seneste trusselsvurdering Udsyn 25.

På patruljebåden ”MHV 901 Enø” zoomer fotografen ind på den russiske korvet.

»De holder øje med os,« fortæller han og viser et grynet billede af en russisk marinesoldat, som har kikkerten rettet lige mod ”Enø”.

En blandet besætning

Den russiske soldat får en blandet forsamling i synsfeltet: En pensioneret flymekaniker, en førtidspensionist, en nattevægter på Rigshospitalet, en pasbetjent, en professor i statskundskab, en pædagog og en salgskonsulent er blandt ”Enøs” 12 mand store besætning, som har det til fælles, at de har meldt sig til Marinehjemmeværnet og bruger fritiden på at patruljere danske farvande.

Lige nu i Kadetrenden syd for Gedser. Den ret smalle transitrute ind og ud af Østersøen.

Humøret er højt, bølgerne lige så, men hvem mærker det, når de ruller agtenfra. Der er kaffe på kanden, hovmesteren i gang med at forberede frokost. I hvert fald for dem, der stadig har appetit efter at være gået ombord i den veludrustede hjemmebagte chokoladekage, som skælver i kabyssen.

Med Gedser om bagbord og russeren ret forude stryger ”Enø” derudad.

En 27 meter lille prik i et hav, som Nato har øget opmærksomheden på, efter at Rusland angreb Ukraine.

FE-chef Thomas Ahrenkiel har tidligere fortalt, at der er flere eksempler på, at russiske krigsskibe har sejlet på kollisionskurs med danske orlogsfartøjer, når deres sejlads gennem de danske stræder følges.

»Vi har også set flere hændelser i de danske stræder, hvor helikoptere fra Flyvevåbnet og orlogsfartøjer fra Søværnet er blevet belyst med målfølgeradarer og peget på med våben fra russiske krigsskibe,« lød det fra Thomas Ahrenkiel på et pressemøde i oktober 2025..

Risiko for krig

”Fredens hav”, som Østersøen blev kaldt under Den Kolde Krig, er udpeget som det sted, hvor den anspændte situation mellem Rusland og Nato kan bryde ud i lys lue. FE har vurderet, at Rusland opruster og kan være i stand til at indgå i en regional krig med Nato om få år, men inden da kan det også gå grueligt galt, hvis den ene part misforstår den andens hensigter og svarer igen.

»Den sikkerhedspolitiske situation i Østersøregionen bliver stadig mere anspændt. Rusland er villig til at bruge militære skibe og fly på en aggressiv måde over for Nato-landene i regionen for at afskrække dem fra at tage skridt, der udfordrer Ruslands interesser,« står der i Udsyn 25.

Af samme grund er det vigtigt at vide, hvad der normalt foregår på søen. Tom Holstebro kender sit område så godt, at han vil bemærke, hvis noget afviger fra normalen. Han tjekker, om de skibe, som ”Enø” møder, rent faktisk er dem, som de giver sig ud for at være på det internationale AIS-system. Undertiden bliver han bedt om at kalde et skib op: Hvor kommer det fra, hvor skal det hen, og hvad har det i lasten?

»Vi er Søværnets øjne og ører. Vi har stort lokalkendskab,« siger Tom Holstebro.

Tanken er dog ikke at kalde det russiske krigsskib op. Det ligger i internationalt farvand.

»Hvis de vil afvise os, så trækker vi os. Nato vil ikke eskalere noget,« pointerer Tom Holstebro.

Planen er at sejle så tæt på den russiske korvet som forsvarligt, tage billeder af den og sende dem videre til Søværnet.

Men først er der frokost. Skibsføreren sagtner farten og holder sig så vidt muligt i smult vande, inden kursen skal ændres på en måde, så bølgerne kommer ind fra siden og dermed vil få ”Enø” til at rulle. Besætningen skal have det godt, for selv om der generelt er en stigning i søgningen mod Hjemmeværnet, så kniber det ifølge Tom Holstebro stadig med at skaffe folk, der vil og kan tage turen til Rødbyhavn.

»Vi bor i et område, hvor mange unge flytter fra,« konstaterer han og tilføjer, at der ikke er nogen øvre aldersgrænse for at være med.

»Bare man kan begå sig ombord,« siger Tom Holstebro.

Han har beregnet, at det vil tage omkring to en halv time at sejle ud til det russiske krigsskib. Forudsat altså, at det ikke flytter sig.

GPS jammes

I kabyssen går snakken. Der er ikke andet at lave, når ens mobiltelefon af sikkerhedsmæssige grunde både er skilt fra sit simkort og låst forsvarligt inde.

Men dagens nyheder har man da nået at få med, og en af dem er, at Søværnet mangler mandskab og har aflyst patruljesejlads ved Grønland. Flere i besætningen på ”Enø” forstår ikke, hvorfor Marinehjemmeværnet ikke kan bruges til den opgave. Hjemmeværnsfolk er, påpeger de, veluddannede. Alt efter temperament og evner er der mulighed for at kvalificere sig som fartøjsfører, motorpasser, kommunikationsgast eller sygdomsbehandler.

For Martin Marcussen, som er ved at blive lært op som navigatør, lå det ikke i kortene, at han skulle være hjemmeværnsmand. Men for professoren, som jævnligt optræder i medierne med udtalelser om udenrigspolitik og diplomati, gjorde et møde i 2024 med to ukrainske kolleger stort indtryk.

På deres kontorer på universitetet i Lviv hang brandmandsuniformer. Martin Marcussen undrede sig og spurgte hvorfor:

»Alle tænker på, hvordan man bedst kan bidrage,« lød svaret.

Da hans søn foreslog, at han hellere skulle lave noget i stedet for kun at mene noget, og han samtidig havde en Facebook-ven, som entusiastisk talte om Hjemmeværnet, meldte han sig. Nu gælder det eksamen som navigatør. Og det er ikke småting, som Martin Marcussen skal op i:

»Det nye er jo, at gps’er bryder sammen, så skal man kunne sejle på radar,« siger han.

Jamming af gps-signaler er en af flere måder, som Rusland fører hybridkrig på. I oktober 2022, da Danmark blev ramt af et omfattende angreb på gps signalet, befandt ”Stoikiy 545” sig sammen med søsterskibet ”Soobrazitelny 531” midt i området

»All-around-krigsskibe, der har moderne våben og sensorer, og de har begge kapaciteten til at udføre et angreb på gps-signalet,« lød beskrivelsen af de russiske korvetter fra orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen i Berlingske.

Venter på nye skibe

”Enø” ændrer kurs og sætter farten op til 14 knob for at indhente ”Stoikiy 545”, som er begyndt at sejle hurtigere. Men det er en ulige kamp.

»Skibstrafikken har udviklet sig, siden hun blev bygget. Hun er afsindig sødygtig, men ikke nogen hare,« siger Tom Holstebro om det 23-år gamle hjemmeværnsskib.

»Vi drømmer om at sejle det dobbelte med de nye skibe,» siger han med henvisning til beslutningen om, at Marinehjemmeværnets flåde skal fornys.

I april 2025 blev det besluttet, at Marinehjemmeværnet skal have 21 nye fartøjer. Endnu er det uvist hvornår de kommer, men ifølge Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) forventes de at kunne sejle hurtigere og have mere motorkraft.

Med ”Stoikiy 545” om bagbord, vender ”Enø” om.

Og for at gøre en meget lang historie kort: Hjemturen udfordrer besætningens søstærkhed.

Vinden er taget til og blæser 14 meter i sekundet lige mod ”Enø”, som hugger sig gennem de godt to meter høje bølger, der står ind mod skibet og plasker ruden helt til.

»Hun er afsindig sødygtig,« gentager Tom Holstebro mellem to bølgetoppe og forsikrer, at ”Enø” kan tåle flere bank, end besætningen kan. Eller som han meget klart udtrykker det:

»Det er besætningen, der sætter grænsen.«

For nogle overskrides den.

»Jeg lægger mig lige,« lyder det først fra den ene, så den anden. Kun få mand er på dæk, da ”Enø” på vejen hjemad passerer tankskibet ”Byzantium”.

Skyggeflåden beskyttes

En søgning på Marinetraffic viser, at det sejler under flag fra Panama og er på vej mod Ust Luga i Rusland. Det kunne være et godt bud på et skyggeflådeskib. ”Byzantium” står dog ikke på EU’sanktionsliste.

Rusland bruger ifølge FE mange kræfter på at beskytte skibe fra skyggeflåden, der fragter russisk olie ud gennem Østersøen og de danske stræder.

»Skyggeflåden er af afgørende økonomisk betydning for Rusland, fordi landet bruger den til at omgå internationale sanktioner på russisk olieeksport. Indtægter fra Ruslands energiproduktion udgør ca. 30 pct. af statens indtægter,« skriver FE.

I foråret 2025 indsatte Rusland både kampfly og patruljeskibe i Den Finske Bugt for at forhindre, at den estiske kystvagt stoppede et tankskib fra skyggeflåden.

Men snart er der andet at tænke på end mulig transport af illegal russisk olie.

Alarmen lyder, for ”Enø” har taget for meget vand ind i stævnen og skal lænses. Tre alarmer senere er det ren rutine, og således er det et både vellænset og velsejlende skib, som først på aftenen nærmer sig Rødbyhavn.

Resten af chokoladekagen står urørt.