De skulle være mønstermodeller i EU. Men flere steder krakelerer det
Analyse: Migrantkrisen i Ceuta har afdækket skrøbeligheden i EU's migrationspolitik. Den løsning, som Danmark og Italien vil pege på under et hasteindkaldt krisemøde, er kraftigt udfordret.
Spanien kommer til at spille en mindre rolle, end først antaget, når EU’s indenrigsministre tirsdag formiddag mødes for at tale om situationen i Ceuta. For linjen er klar: De øvrige EU-lande vil ikke finde sig i porøse grænser. Men omvendt er de solidariske med Spanien.
Sådan står scenen, efter at EU-landenes ambassadører på et flere timer langt møde mandag beredte vejen til ministermødet. Her bad den spanske EU-ambassadør ifølge Jyllands-Postens oplysninger om mere solidaritet fra EU-landene. Den fik han, men det blev omvendt også pointeret, at Spanien har sendt et uheldigt signal ved at tilbyde legalt ophold til for omkring en million illegale migranter.
Efter meget hektiske beskyldninger de første dage, efter at mere end 60.000 mennesker på et døgns tid trængte ind i den spanske enklave Ceuta, er stemningen nu mere afdæmpet, efter at det er lykkes at få en betragtelig del til at returnere til Marokko igen. Hertil kommer, at ingen grænseoverløber er rejst videre til det spanske fastland, og at det i hvert fald i denne omgang ser ud til, at menneskepresset mod grænsen mellem den spanske enklave og Marokko er indstillet.
Men migrantkrisen er ikke forbi.
Særligt Italien presser på for, at planerne om at oprette modtagecentre uden for EU realiseres allerede i år. Men bag de dramatiske billeder fra Ceuta gemmer sig en lang og på mange måder uforløst historie, som EU har med migration.
Nu skal EU’s indenrigsministre igen stille spørgsmålet: Hvor står vi nu?
I hvert fald tre udfordringer står soleklart, før det virtuelle møde mellem EU’s indenrigsministre.