Fortsæt til indhold
International

Trump: Vi vil indtage vigtig iransk olie-ø

USA vil angribe Iran i aften og vil snart kontrollere iranske olie- og gasfelter, advarer USA's præsident.

/ritzau/

USA vil inden længe indtage den iranske ø Kharg og overtage kontrollen med det iranske olie- og gasmarked.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social.

- På et tidspunkt i en ikke så fjern fremtid vil vi indtage øen Kharg og andre steder med olieinfrastruktur og tage fuld kontrol med deres olie- og gasmarkeder, stort set ligesom vi har gjort med Venezuela, hvilket fungerer genialt for både USA og Venezuela, skriver Trump.

USA tog kontrol over Venezuelas oliemarked, efter at amerikanske styrker i januar pågreb den daværende præsident i landet, Nicolas Maduro.

Trump skriver desuden, at USA vil angribe Iran i aften.

- USA vil ramme Iran (hvis flåde, luftvåben, radarer, luftforsvar og alle andre former for forsvar sammen med størstedelen af landets offensive kapacitet er VÆK!) MEGET HÅRDT I AFTEN, skriver præsidenten.