Syrien vil ikke have sine flygtninge tilbage

ISTANBUL

Da millioner af syrere for 11 år siden vandrede op gennem Europa på flugt fra en brutal borgerkrig, skabte det politiske rystelser i Europa.

Særligt i Tyskland, hvor Angela Merkel med ordene »Wir schaffen das (vi klarer det)« åbnede dørene på vid gab, hvilket senere kom til at definere hendes tid som kansler.

Men faktisk sagde hun også noget andet, som i dag har voksende politisk resonans.

»Vi forventer, at når der er fred i Syrien igen … vil I vende tilbage til jeres hjemland,« lød det.

Det forsøger stadig flere lande i Europa såvel som USA nu at gennemføre.

Efter Bashar al-Assad-regimets fald i december 2024 er borgerkrigen forbi, og Syrien bliver betragtet som relativt sikkert igen.

Det har fået politiske ledere til at flokkes om Syriens nye præsident, Ahmed al-Sharaa, for at diskutere muligheden for hjemsendelser.

Vil tvinge syrere hjem

Det gælder også statsminister Mette Frederiksen (S), der på et møde i margenen af et EU-topmøde i den cypriotiske hovedstad Nicosia i april mødtes med al-Sharaa for at diskutere tvangshjemsendelser af kriminelle syrere.

»Det er helt utroligt vigtigt, at vi holder fast i, at det at være flygtning er noget midlertidigt. Og vi har nogle syrere, som vi har behov for forlader Danmark,« sagde hun i den forbindelse.

Fem måneder forinden havde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) en lignende diskussion med sin syriske kollega under et besøg i Damaskus.

Danmark arbejder også på at genåbne sin ambassade i Syrien, herunder for at gøre tvangshjemsendelser af de ca. 36.000 syrere i Danmark med midlertidig opholdstilladelse lettere.

Der er bare et stort problem.

Nok er krigen forbi, men landet ligger stadig i ruiner, og Syrien er slet ikke i stand til at tage millioner af flygtninge tilbage. Landet mangler simpelthen de nødvendige boliger, skoler, sygehuse og andre samfundskritiske kapaciteter.

»Den syriske økonomi er kollapset, infrastrukturen er kollapset, og landet har meget begrænsede midler. Så hvis seks-syv millioner syrere kom tilbage på en gang, ville det være selvmord for regeringen. Derfor har Al-Sharaa-regeringen gjort det klart, at de ikke ønsker, at syrere pludselig vender tilbage i massevis,« fortæller Tyrkiets førende migrationsekspert med særlig fokus på syrerne, professor Murat Erdogan, der både har været tilknyttet tyske og tyrkiske universiteter.

Det er selv budskabet til Tyrkiet, som før al-Assad-regimets fald støttede al-Sharaas militsgruppe og i dag derfor har et ekstraordinært nært forhold til det nye styre i Damaskus.

Under borgerkrigen tog Tyrkiet imod næsten tre millioner syriske flygtninge og er ligesom flere lande i Europa ivrige efter at få dem til at rejse hjem igen.

»Men al-Sharaa-regeringen har faktisk bedt Tyrkiet om at holde op med at presse syrere til at rejse hjem og ikke forfølge en aggressiv returpolitik,« fortæller Murat Erdogan og peger på, at landet allerede er under stort pres som følge af syrere, der er taget hjem frivilligt.

Ifølge FN’s flygtningeorganisation UNHCR udgør den gruppe 1,2 millioner syrere, som primært har opholdt sig i Tyrkiet eller i flygtningelejre i andre nabolande som Libanon og Jordan.

Men dertil er 1,9 millioner internt fordrevne syrere også vendt tilbage til de områder, hvor de boede før borgerkrigen.

Tallet er til gengæld meget lille fra Europa.

Fra Danmark var der i 2025 f.eks. bare 665 syrere, der valgte at vende hjem under en repatrieringsordning, hvor de kan rejse med økonomisk støtte fra den danske stat.

Det hænger sammen med, at levestandarden generelt er langt højere i Europa, og derfor ønsker de fleste syrere i Europa ikke at vende tilbage.

En måling fra UNHCR fra maj 2025 baseret på over 3.700 syriske flygtninge i 13 europæiske lande indikerede, at kun 3 pct. havde planer om at vende tilbage, 13 pct. var usikre, mens over 80 pct. ønskede at blive.

Lægger pres på Damaskus

Alligevel presser flere lande hårdt på for at få Syrien til at acceptere formelle hjemsendelsesaftaler.

I praksis kan et værtsland nemlig ikke gennemtvinge hjemsendelser af syrere, medmindre Syrien accepterer det. Det skyldes både, at tvangshjemsendelser kræver gyldige pas, men også logistisk samarbejde fra modtagerlandet. Og linjen fra al-Sharaas regering har indtil nu været et ja til frivillige hjemrejser, men et nej til tvang.

Ved en pressekonference i Berlin med al-Sharaa sagde Tysklands kansler, Friedrich Merz, i april ikke desto mindre, at 80 pct. af de over 900.000 syrere i Tyskland bør vende hjem i løbet af de næste tre år.

I Washington blåstemplede USA’s højesteret i juni en beslutning fra Donald Trump-regeringen om at ophæve den midlertidige beskyttelsesstatus for over 6.000 syriske flygtninge, hvilket kan være med til at sætte tonen i andre lande.

Det har Østrig allerede været. Ud over at udtrykke ønske om at deportere syrere var Østrig det første land i EU, der efter al-Assad-regimets fald suspenderede behandlingen af asylansøgninger for syrere.

Det har Danmark, Sverige, Finland, Frankrig, Italien, Belgien og Grækenland også gjort, om end flere siden har genoptaget asylbehandlingen, herunder også i Danmark.

Det hænger sammen med, at det stadig ikke er alle dele af Syrien, der betragtes som sikre.

Mens der kan spores optimisme i hovedstaden Damaskus, er der andre steder jævnligt rapporter om sammenstød mellem forskellige militante grupper. Dertil kommer terrorangreb og luftangreb fra bl.a. Iran og Israel.

Jyllands-Posten sætter hen over sommeren fokus på den store indvandring til Europa, herunder udfordringer med på den ene side integration og på den anden side mangel på arbejdskraft. Reportager og interviews fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Tyrkiet, Polen og Kenya er en del af serien. Følg med på jp.dk og i avisen.