Fortsæt til indhold
International

Mistænkeligt mange gange har lyssky pengemænd forudset Trumps pludselige udfald. Mystisk? Ja. Råddent? Måske

Nogle vidste tilsyneladende, at Trump ville sætte toldkrigen på pause. Og at han ville angribe Iran. Og de tjente millioner og atter millioner. Men hvem er de? Det er en vagthund nu ved at afdække.

WASHINGTON

Donald Trump er notorisk svær at forudsige.

Han siger ét, gør noget andet, og pludselig truer han med noget helt tredje, som får verden og verdensmarkederne til at ryste.

Og dog.

Lyssky pengemænd har det seneste år vist sig bemærkelsesværdigt gode til at forudsige Trumps næste træk. Ofte påfaldende præcist og blot få minutter før, han inddrager resten af verden i sine planer.

Og de tjener styrtende på det.