Mens rygterne om Mojtaba Khamenei svirrer, har Irans generaler taget kontrollen
Mens rygterne om Irans nye øverste leder svirrer, har Iran-eksperter draget en opsigtsvækkende konklusion. Det er nu generalerne fra Revolutionsgarden, der styrer landet.
ISTANBUL
10 dage efter udnævnelsen af Mojtaba Khamenei som Irans øverste leder efter hans far, Ali Khamenei, breder spekulationerne om hans tilstand sig som en steppebrand.
Irans medier har bekræftet, at han blev såret i det samme luftangreb, som dræbte hans far.
Men er det mere alvorligt end først antaget? Er han blevet smuglet til Moskva til behandlinger? Er han overhovedet i live? Og hvis han ikke er, hvem leder så egentlig Iran?