Fortsæt til indhold
International

Nye dokumenter kaster det norske kongehus ind i en ny skandalesag

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har lørdag undskyldt for sin kontakt med den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein. Sagen er blot den seneste i rækken af kontroverser i landets kongehus, påpeger norsk kongehusekspert.

Norges kronprinsesse Mette-Marit havde over flere år kontakt til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det står klart, efter at det amerikanske justitsministerium fredag eftermiddag offentliggjorde en ny bunke dokumenter i sagen om den skandaliserede rigmand – heriblandt talrige mailkorrespondancer med Mette-Marit.

Dokumenterne har bragt kongehuset i nye problemer, fordi indholdet af dem kan indikere, at de to havde en tættere relation end tidligere kendt.

Værst af alt tyder noget på, at Mette-Marit vidste, at Epstein i 2008 blev dømt for seksualforbrydelser mod mindreårige.