Hendes stemme knækker over i telefonen, da hun læser beskeden: Alt du hører om Iran, er sandt
Efter at have slået protesterne ned med vold er det iranske præstestyre begyndt at arrestere læger og sygeplejersker, der hjalp de sårede demonstranter. Dansk-iranere, der netop er vendt hjem fra Iran, fortæller til Jyllands-Posten, at de så demonstranter blive banket eller skudt ned.
ISTANBUL
Alireza Golchinis påståede brøde virker uskyldig.
Da protesterne mod det iranske præstestyre i begyndelsen af året tog til, skrev den iranske læge i et opslag på de sociale medier, at hvis nogen kom til skade, kunne han hjælpe.
Han vedlagde sit telefonnummer.
Det har han siden betalt en høj pris for.