Fortsæt til indhold
International

Milliongambling på krigen i Ukraine: Danske eksperter kalder det »vammelt« og »afskyeligt«

Der satses millioner af kroner på en ny spillebørs, hvor man kan spille på, om Rusland rykker frem eller har succes med at ramme Kyiv med missiler og droner.

Vil Rusland erobre hele Pokrovsk inden udgangen af 2025?

Det spørgsmål kan man sætte penge på på spilplatformen Polymarket, hvor man kan gamble på forskellige udfald på slagmarken i Ukraine. Og det er ikke småpenge, der sættes i død og ødelæggelse.