Trump om Moskva-møde: Det gik forholdsvist godt
Donald Trump tør ikke sige, hvad der kommer ud af møde. Han siger dog, at Putin ønsker afslutning på krigen.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, ønsker at få afsluttet krigen i Ukraine.
Det siger USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters oven på tirsdagens møde i Moskva mellem Putin og de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner.
»Det var et forholdsvist godt møde,« siger Trump.
»Hvad der kommer ud af mødet, kan jeg ikke sige,« fortæller præsidenten.
På tirsdagens møde i Kreml diskuterede parterne et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig i Ukraine.