Fortsæt til indhold
Krigen i Ukraine

Klapjagt på russiske lejesoldater afslører foruroligende nyt om personerne i berygtet milits

Lejesoldater fra den russiske Wagner-milits har spillet en brutal rolle i krigen i Ukraine. Nu har en omfattende efterforskning knyttet hundredvis af navngivne personer fra ni andre lande til lejehæren og en stribe voldsomme krigsforbrydelser.

BRUXELLES

Hele verden kunne chokeret følge med i krigsforbrydelserne live, da lejesoldater fra den berygtede russiske Wagner-milits i 2023 spredte flere bestialske videoer fra krigen i Ukraine.

For rullende kameraer blev en ukrainsk soldat halshugget, mens en anden video offentliggjort på Telegram viste en russisk soldat, som blev henrettet med en forhammer for »forræderi«.

Russiske lejesoldater har beviseligt spillet en ekstremt brutal rolle under den russiske invasionskrig i Ukraine.

Nu har en omfattende efterforskning identificeret 654 personer, som mistænkes for at være knyttet til Wagner-gruppen og Redut, en anden Kreml-styret paramilitær milits.

Det oplyser det europæiske politisamarbejde, Europol, i en meddelelse. Personerne anklages for at stå bag talrige krigsforbrydelser, heriblandt henrettelser af krigsfanger og civile samt voldtægter og andre voldelige overgreb.

Lejesoldater fra den russiske Wagner-milits. Foto: Alexander Ermochenko /Reuters

Ransagning i 70 huse

Samtidig har efterforskningen afdækket, at det ikke kun er russere, som står bag grusomhederne i Ukraine.

Listen over mistænkte lejesoldater indeholder statsborgere fra ni andre lande: Ukraine, Moldova, Kasakhstan, Usbekistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Aserbajdsjan, Armenien og Bosnien-Hercegovina, oplyser Europol.

Under ransagninger og razziaer i 70 bygninger i Ukraine og Moldova den 29. oktober blev flere personer anholdt, og politiet beslaglagde våben, ammunition, computere og elektronisk udstyr, videoer, fotografier, symboler og uniformer med tilknytning til den tidligere så magtfulde Wagner-gruppe.

Ifølge anklagemyndigheden i Kyiv er 11 ukrainske statsborgere hidtil blevet tiltalt for højforræderi for at tilslutte sig Wagner og andre russiske lejehære i Ukraine. Også 16 personer fra Moldova er tiltalt.

»Ukrainsk politi finder russiske krigsforbrydere i forskellige lande verden over, og vi gør alt for at sikre, at hver eneste bliver straffet for det,« fastslog Ukraines nationale politi i en erklæring efter aktionen.

Wagner-gruppens mangeårige leder, Jevgenij Prigozjin, døde i et flystyrt for knap et år siden. Gruppen har i de seneste år været Ruslands forlængede arm i Afrika. Foto: Courtesy PMC Wagner via Telegram via Reuters

Et mystisk flystyrt

Wagner-gruppen blev for over 10 år siden grundlagt af den nu afdøde Jevgenij Prigozjin, som havde stor indflydelse i Moskva og gik under øgenavnet ”Putins kok”. Han var også på FBI’s liste over eftersøgte krigsforbrydere.

I 2023 blev Prigozjin og hans nærmeste medarbejdere dræbt ved et mystisk flystyrt nord for Moskva. Det skete, efter at Wagner-bossen i længere tid havde kritiseret den russiske militære ledelse for krigsindsatsen i Ukraine, og i slutningen af juni 2023 sendte han opsigtsvækkende sine tropper mod Moskva i noget, der lignede et kupforsøg.

Prigozjin standsede dog selv marchen mod den russiske hovedstad, men to måneder senere var han død. Siden er Wagner-gruppen blevet reduceret til en skygge af sig selv, i hvert fald når det gælder krigen i Ukraine.

Især i de første år af den russiske invasionskrig i Ukraine spillede Prigozjins tropper en stor rolle. I månedsvis kæmpede lejesoldater fra Wagner på russisk side i den voldsomme kamp fra 2022 til 2023 om byen Bakhmut i det østlige Ukraine.

Kampene er nogle af de mest blodige og dødelige under krigen. Mange af lejesoldaterne var hårdkogte kriminelle, som Wagner-gruppen fik lokket ud af russiske fængsler med løfter om amnesti og hurtig rigdom. I stedet blev de fleste dræbt ved fronten.

Lejesoldater fra den russiske Wagner-gruppe, der anklages for krigsforbrydelser fotograferet på et ukendt sted. Foto: Ukendt

Spinder guld i Afrika

Wagner-militsen anklages også for at begå krigsforbrydelser i flere afrikanske lande, hvor en stribe militærkup i de seneste år har åbnet dørene for russiske lejesoldater og dermed voksende indflydelse til Kreml.

Lejehæren har bl.a. opereret i Mali, Sudan, Burkina Faso, Den Centralafrikanske Republik, Mozambique, Madagaskar og Libyen. Wagner støttede også den nu faldne og landflygtige præsident Bashar al-Assad og hans tidligere regime i Syrien.

Forretningsmodellen er, at Wagner sætter sine lejesoldater ind for at understøtte regimer, beskytte diktatorer og knuse enhver modstand.

Til gengæld får selskabet bl.a. minerettigheder – typisk til at udvinde guld, som Rusland har stærkt brug for til at finansiere krigen i Ukraine.

Jevgenij Prigozjin (tv.) serverer aftensmad for Vladimir Putin på Prigozjins restaurant uden for Moskva tilbage i 2011. Foto: Misha Japaridze/AP

Wagner-gruppen har også gennemført flere aktioner rundtomkring i Europa, hvor der angiveligt er rekrutteret lokale til at begå sabotage og attentater.

Så sent som i sommer blev flere mænd f.eks. kendt skyldige i et brandattentat i London, som ifølge britiske myndigheder blev beordret af Wagner-gruppen.

Brandattentatet ramte en virksomhed, der leverede satellitudstyr til Ukraine. Storbritannien og flere andre lande betragter gruppen som en terrororganisation.