20 år efter Muhammed-tegningerne er ytringsfriheden under globalt pres: »Og Danmark er et perfekt eksempel«

20 år efter at Muhammed-tegningerne blev trykt, er ytringsfriheden under pres i alle verdens hjørner.

»Det måske mest deprimerende er, at det ikke kun er i autoritære stater,« konstaterer den danske ytringsfrihedsekspert og tænketanksdirektør Jacob Mchangama.

»Det er den også i åbne demokratier – og Danmark er et perfekt eksempel.«

Muhammedkrisen, der blev antændt i disse spalter for to årtier siden, er i Mchangamas øjne et oplagt billede på den ytringsfrihedsmæssige recession, som han ser i verden.

I sin tid lød der ingen undskyldning for tegningerne fra den daværende danske regering, trods det massive pres og den omfattende terrortrussel.

»Og i 2017 afskaffede Folketinget blasfemiparagraffen, hvad jeg troede – naiv, som jeg var – var et meget symbolsk punktum på en lang værdikamp om forholdet mellem religion og ytringsfrihed,« siger Mchangama. Fem år senere så alt anderledes ud.

»I 2023 bøjer den danske regering sig for presset fra de OIC-lande, som man tidligere har afvist, og indfører koranloven,« siger Mchangama med henvisning til den magtfulde mellemstatslige islamiske interesseorganisation OIC – og det lovforbud mod skænding af hellige tekster, som den danske regering indførte i 2023 efter flere koranafbrændinger af blandt andet Rasmus Paludan.

Denne danske kovending er ingen enlig svale.

Og Jacob Mchangamas ord står ikke alene.

I foråret konkluderede det svenske V-Dem Institute i en årlig rapport, at ytringsfriheden sidste år var under pres i 44 lande.

Året forinden lå antallet på 35.

»Sammenlignet med 2014 er tabene svimlende,« konkluderede det svenske forskningsinstitut.

Flere udviklinger smelter sammen

Jacob Mchangama er jurist og har i årevis beskæftiget sig med ytringsfrihed i debatter såvel som i bøger, podcasts og artikler.

Han står i spidsen for den danske tænketank Justitia og er i øjeblikket bosat i USA, hvor han driver tænketanken The Future of Free Speech.

Beder man Mchangama sætte en dato på, hvornår han selv fik øje for ytringsfrihedens globale iltmangel, svarer han for 15 til 16 år siden.

»Der var en lang årrække, hvor vi så internettet og sociale medier som meget positive,« indleder han og fremhæver Det Arabiske Forår som datidens pragteksempel på teknologiens samfundsindvirkning.

Men så kommer Brexit og Donald Trumps valgsejr i 2016.

»Særligt blandt eliter, traditionelle medier og partier kommer en fortælling om, at det var disinformation og russisk propaganda, der bragte Trump til magten. Det er ikke en fortælling, som hviler på et særligt stærk empirisk grundlag,« siger Mchangama.

Især de to begivenheder giver luft til et synspunkt, der hedder, at ytringsfrihed ikke er et ubetinget gode, men en slags trojansk hest,« siger Mchangama, »som giver det, man anser som demokratiets fjender, mulighed for at dele deres holdning og rekruttere.«

Disse fjender er både interne grupper som højrepopulistiske bevægelser og terrorgrupper, men også fjendtlige stater med Rusland som fremmeste eksempel, påpeger Mchangama.

»Så kommer flygtningekrisen, der får lande som Tyskland til at slå meget hårdt ned på hadtale på internettet, fordi Angela Merkel kommer under stærkt pres for at åbne dørene for flygtningene, hvilket er meget upopulært i store dele af Tyskland, fordi der også følger terror med i kølvandet.«

Disse udviklinger kæder Jacob Mchangama sammen med Vestens svindende geopolitiske styrke.

»Når man står svagere rent geopolitisk, tror jeg, at ytringsfriheden kan være ubekvem, fordi den kan give ens geopolitiske modstandere redskaber til at udbrede deres værdier.«

Danmark er gået forrest

I flere år var religionskritik i brede træk undtaget den ytringsfrihedsderoute, som Jacob Mchangama beskriver.

»Men kort tid før Danmark vedtog koranloven, fik muslimske stater vedtaget en resolution i FN’s Menneskerettighedsråd, som ligestillede afbrændinger af Koranen med hadsk tale,« siger han.

Og Mchangama fremhæver, at årene siden både har budt på hadforbrydelsessager i Sverige mod koranafbrændere – og en sag fra Storbritannien, hvor en mand, der knivoverfaldt en koranafbrænder, fik rabat i retssystemet på grund af sine krænkede religiøse følelser.

»Det er tegn på, at Danmark, Sverige og Storbritannien – tre lande, hvor ytringsfrihed har stået meget stærkt – giver efter for, hvad man lidt polemisk kan kalde jihadistens veto,« mener Mchangama.

Hvor står ytringsfriheden i Europa 20 år efter Muhammed-tegningerne?

»Der er ingen tvivl om, at Danmark er gået forrest med en kæmpe, kæmpe symbolsk sejr for OIC-landene og religiøse ekstremister. Jeg tror ikke, de i deres vildeste fantasi havde drømt om, at Danmark ville gå så langt,« siger Mchangama med henvisning til koranloven.

»Det er jo noget, som OIC-landene bruger over for andre lande: Se, Danmark, et land med stærk tradition for ytringsfrihed har forbudt det her. Og hvis man ser på den retorik, der kommer fra mange europæiske ledere, handler det ikke om at udbrede ytringsfriheden, men om mere kontrol med internettet, at slå hårdere ned på hadtale og få kontrol over desinformation. Og det ser vi også i Danmark.«

Hvad siger du til argumentet om, at disse tiltag er nødvendige værn mod hadtale?

»I Tyskland slår man meget hårdt ned på hadtale og har en bred definition af det. Hvis man samtidig kigger på data fra deres efterretningstjenester, er antallet af højreekstremister det højeste i mere end et årti – og omfanget af højreekstremistisk vold og kriminalitet er stødt stigende. Så der er ikke meget, der tyder på, at det har hjulpet,« siger Mchangama.

»Tværtimod har vi data, der peger i den modsatte retning: at det kan styrke højreekstremistiske kræfter, når de bliver retsforfulgt.«