Fortsæt til indhold
International

Reformiver udløser modreaktion: Saudi-Arabien slår ned på musikklubber efter konservativ furore

Festen er forbi for flere af Saudi-Arabiens populære natklubber, som konservative saudiere ser som en åben dør til moralsk fordærv.

ISTANBUL

Saudi-Arabien har gennemgået en forbløffende forvandling.

Det olierige kongedømme, som i mange år var bedst kendt for sin religiøse konservatisme og undertrykkelse af den politiske opposition og kvinder, skaber nu overskrifter med gigantiske musikfestivaler, støtte til kvindesport og store sociale forandringer.

Men selv for landets almægtige kronprins, Muhammed bin Salman, er der en grænse for, hvor langt han kan gå i sin reformiver, uden at det udløser en revolte blandt saudiske konservative.