Fortsæt til indhold
International

Bortførte ukrainske børn tvinges til militærtræning og våbenproduktion i Rusland

Vladimir Putins tyveri af ukrainske børn er langt værre og mere omfattende end hidtil antaget. Nye oplysninger afdækker, at Rusland i stor skala driver et hemmeligt og omfattende system, hvor ukrainske børn modtager militærtræning og tvinges til at producere droner og militært udstyr til den russiske hær.

BRUXELLES

Våbentræning, kamptræning og produktion af våben, droner og militærudstyr til de russiske styrker. For ikke at tale om konkurrencer, hvor børn kaster med granater.

Det er blot nogle af de chokerende opgaver, som bortførte ukrainske børn tvinges til at udføre i et hemmeligt russisk program til militærtræning og russisk ”genopdragelse”.