Fik ingen advarsel: Vågnede til lyden af jagerfly
Det kan godt være, at Nato og EU har besluttet sig for at kalde det en provokation, men i den polske landsby Wyryki, hvor en af dronerne landede i et hus, ligner det mere et angreb.
WYRYKI, POLEN
Det flyder med glas, isolering og træsplinter på den regnvåde græsplæne, hvor en håndfuld polske soldater går rundt med sure miner og rydder op.
En af de godt 19 droner, der fløj ind i det polske luftrum natten til onsdag, ramte et ægtepars hus.
Urszula Zaprzaluk var hjemme, da det skete.
Og dronen kom ikke alene.