Fortsæt til indhold
International

Hvad siger Europa, når Trump tager telefonen og stilles om til Paris?

Endnu engang mødes koalitionen af villige for at diskutere krigen i Ukraine. Debatten er flyttet fra Nato-medlemskab til sikkerhedsgaranti. I eftermiddag har de europæiske ledere Trump i telefonen. Hvad kan de tilbyde ham?

Man skal scrolle et pænt stykke ned på mediernes hjemmesider for at finde begivenheden omtalt. Og det fortæller i sig selv noget om, hvad der er på spil.

Krigen i Ukraine tager ikke automatisk toppen på et nyhedssite, og der er slet ikke samme opmærksomhed omkring mødet mellem koalitionen af villige som ved tidligere møder. Det er stik imod den strategi, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lagde fra krigens spæde begyndelse.