Fortsæt til indhold
International

Midt under Vestens armlægning med Putin afskærer Trump sine nære allierede fra vitale oplysninger

Med to opsigtsvækkende skridt har Trump endnu en gang demonstreret over for sine allierede i Vesten, at USA ikke viger tilbage fra at bruge efterretninger og magten over amerikanske våbensystemer som politiske våben. Allierede afskæres fra oplysninger om fredsforhandlinger, mens USA samtidig blokerer ukrainske missilangreb i Rusland.

Bruxelles

Det vakte opsigt, da Donald Trump efter sin valgsejr udnævnte Tulsi Gabbard til det magtfulde job som øverste chef for alle USA’s efterretnings- og spiontjenester.

Nu viser det sig, at Tulsi Gabbard, som efter invasionen af Ukraine i 2022 viderebragte russisk propaganda og konspirationsteorier om Ukraine, angiveligt i al hemmelighed har udstedt en ordre om at lukke for al udveksling af efterretninger med USA’s allertætteste allierede om de højspændte fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine.