Fortsæt til indhold
International

Flere børn og unge involveres i terror og ekstremisme i Europa

Der er sket en »bekymrende stigning« i antallet af mindreårige og unge, som bliver radikaliseret og involveret i terror og ekstremistisk vold, advarer Europol. Rekrutteringen sker især på populære sociale medier og i nye kultfællesskaber, som »normaliserer ekstrem grusomhed« og presser unge til angreb.

BRUXELLES

Den yngste gerningsmand var blot 12 år gammel, da han blev anholdt for at planlægge et angreb.

Andre mindreårige blev rekrutteret af terrorgrupper med direkte forbindelse til »jihadistisk terrorisme, voldelig højreekstremisme, okkultisme og satanisme«.

Flere tilfælde af nyere drab og angreb i Europa har direkte forbindelse til nyopståede kultfællesskaber på nettet, hvor mindreårige radikaliseres og presses til at udføre ekstrem vold og terrorangreb.

Sådan lyder advarslen fra det europæiske politisamarbejde, Europol, der med en række nye oplysninger afdækker en foruroligende udvikling i Europa.