Fortsæt til indhold
International

Europa fik en glædelig overraskelse i Rumænien: Putin må være skuffet, vurderer analytiker

Bukarests EU- og Nato-venlige borgmester tog en overraskende sejr i Rumænien. Europa ånder lettet op, mens Trump og Putin klør sig i håret, vurderer analytiker.

Seks måneders tumultarisk valgkamp kulminerede søndag i en overraskende sejr til Nicușor Dan ved præsidentvalget i Rumænien.

Lykønskningerne er væltet ind natten og morgenen igennem, men Trump og Putin har endnu ikke reageret, og det er formentlig med god grund, vurderer senioranalytiker og vicedirektør i Tænketanken Europa Ditte Brasso Sørensen.