15 mio. dollars for en baby med Musk
Hvad sker der, hvis en ung kvinde trykker på skiltet sign up? Kvalificerer det hende til at få et barn med verdens rigeste mand?
Med kyser over håret og lange, blomstrede kjoler ser de to kvinder ud til at være trådt direkte ud af ”Det lille hus på prærien”.
»Have Elon’s next kid. Join Musk’s Legion of Moms«, står der med store hvide bogstaver på den røde bod, de har stillet op på Dupont Circle i gåafstand til Det Hvide Hus.