Vrede i Istanbul over anholdelse af Erdogans rival: »Det er, som om vi har en sultan igen«
Mange tyrkere er både rasende og fortvivlede over anholdelsen af den mand, som de håbede kunne slå Erdogan.
ISTANBUL
Efter flere dage med høj sol vendte vejret i Istanbul onsdag til kulde og blæst.
Det passede til humøret blandt mange i den tyrkiske metropol.
Tidligt samme morgen var et stort opbud af betjente mødt op på privatadressen hos byens populære borgmester, Ekrem Imamoglu, og havde arresteret ham.
De statslige myndigheder anklager ham for både korruption og støtte til den kurdiske terrorgruppe, PKK.
Det er der imidlertid ingen af de mennesker, som Jyllands-Posten talte med, der tror på.