To ting afgør, om ukrainere kan sendes hjem: Fred og indkomst
Regeringen ved godt, at mange ukrainere gerne vil blive i Danmark. Men hvis der skabes fred, skal de forberede sig på at rejse hjem til Ukraine, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).
En fredsaftale i Ukraine freder ikke ukrainere i Danmark.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) gør det klart, at hvis det lykkes at lande en fredsaftale, skal mange af de ukrainske flygtninge, som bor i Danmark, forberede sig på at rejse hjem.