Fortsæt til indhold
International

Mysteriet om Trumps beundring af Putin tager ny fart. Denne gang kan det blive rigtig farligt

Donald Trump har aldrig gjort en hemmelighed ud af sin fascination for verdens stærke mænd. Men da han indirekte truede med at annektere Grønland med militærmagt, afslørede han en ny side. Pludselig lød USA’s kommende præsident som imperialisten Vladimir Putin. Hvad sker der?

WASHINGTON / KØBENHAVN

I årevis har det mystiske forhold mellem Donald Trump og Vladimir Putin efterladt en masse sort røg.

Og når Trump mandag igen flytter ind i Det Hvide Hus, flytter mistanken om, at de to statsledere i virkeligheden ligner hinanden mere, end godt er, med ind i den amerikanske præsidents majestætiske residens på Pennsylvania Avenue 1600 i Washington D.C.

Før indsættelsen står spørgsmålene og bekymringerne bare i kø: